Roman for børn om at være anderledes, om rumvæsener og om forsvundne fædre og brødre.

Pelle på 12 bor på Tågeø sammen med sin mor, der driver det lokale hotel. Sammen med vennen Visti og dennes hårdkogte kusine Nikki finder han en lille rumkapsel – og et rumvæsen, som de for nemhed skyld kalder Rasmus. Rasmus kommer egentligt for at finde sin bror, der er forsvundet på Tågeø, men hans tilstedeværelse får såvel en led forsker som militæret til at dukke op på den lille ø for at fange rumvæsenet. Pelle og vennerne får brug for alle talenter for at hjælpe rumvæsenet – og for at finde ud af, hvad det egentligt foregår på øens mystiske forskningscenter.

Romanen er befolket af sære personligheder, gode og onde karakterer, og de sære viser sig – meget moralsk – alle at være hjælpsomme, mens de onde er dem, der har staten i ryggen.

Hovedpersonerne kæmper med store problemer, Pelle savner sin far, Nikki savner en familie, og denne socialrealistiske del af romanen er overbevisende formidlet. Med humoren er det en anden sag. Det er morsomt med et rumvæsen der har lært sig dansk ved at se Far til fire i sneen og høre Kaptajn Jespersen, men det lykkes ikke rigtigt at få det store grineflip over kampen mellem øens original og den onde forsker, ligesom andre situationer der kunne være lavkomiske lider under den meget lidt inddragende beskrivelse: …det kom til at se mere og mere komisk ud.

Handlingen er spændende men forvirrende, og balancen mellem de meget virkelige børn, og de karikerede øvrighedspersoner fungerer ikke helt.

Martin Elvstrøm-Vieth

177 sider

mellemgaard

Udgivet: Maj 2012