Første bog på dansk af Zulmir Becevic, der er bosnisk flygtning og bosat i Sverige.

’Jeg er født i Sverige, men jeg er ikke svensk…’

Heri ligger Svenhammeds dilemma. Hans forældre er indvandrere, men som født i Sverige og svensktalende kæmper Svenhammed – hvis navn er en svensk-arabisk kloning – med at forstå, hvorfor andre ikke synes, at han er svensker. Romanen der er skrevet som journaler – for en sej dreng skriver ikke dagbog – præsenterer os for de sædvanlige fordomme, men fra en anden synsvinkel: På den ene side at motorvejen er 86 nationaliteter repræsenteret – på den anden side kun svenskere. Hvem er det så der er ghettoiserede?

En anden mærkværdighed i Svenhammeds univers er, at hans forældre var langt mere positive overfor deres nye land og mindre ivrige efter at bevare hjemlandets traditioner, da de 20 år tidligere satte foden på svensk grund. Senere er familiesammenholdet og de medbragte traditioner blevet det centrale i tilværelsen på grund af de mange afvisninger, som også Svenhammed oplever især fra skolen og lærerne og klassekammeraternes forældre. En af bogens problemstillinger består i Svenhammeds kritiske men overskudsagtige afstandtagen til sin familie, samtidigt med at han tydeligvis er arveligt belastet i sin opførsel overfor den attråede Emilia.

Romanen omhandler Svenhammeds identitetskrise – han står lige der, hvor alle fordommene støder sammen – hans forhold til forældrene, hans uvurderlige venskab med Chino og Mel og hans forelskelse i Emilia, der læser Astrid Lindgren for ham. Samtidigt løftes også sløret for, hvordan man skaber god grobund for terrorisme – en proces der understøttes ubevidst men overbevisende af værtslandet Sverige.

Zulmir Becevic

Svenhammeds journaler

Oversat af Lars Bøgeholt Pedersen

193 sider

Høst & Søn

Udgivet: 20.08.2010

Birte Strandby