Verden efter klimaforandringerne kan kun være farlig og begrænset …

Mennesker bor i kupler der skal beskytte dem mod storme og andre vejrfænomener. I det nu oversvømmede Danmark er der en midtjysk kuppel, en nordjysk, en sønderjysk, en fynsk og en sjællandsk kuppel. I hver kuppel lever ca. 500 mennesker. Nogle tusinde danskere – fortrinsvis de rige – flygtede før oversvømmelsen til Mars, der er blevet den nye ‘grønne planet’, men størstedelen af landets befolkning blev dræbt, da vejret gik amok.

Der er ikke overflod i kuplerne, men tilværelsen er tålelig, selv om der er et stigende antal alarmer forårsaget af de stadigt kraftigere superstorme – storme der jævnligt kræver ofre. Jannie og Oles mor har nyligt mistet sin kæreste netop under en superstorm. Og værre går det, da den hidtil kraftigste storm slår kuplen i stykker. Efter stormen kan Jannie og Ole ikke finde nogen levende, og de beslutter sig for at vandre til den nærmeste kuppel, den midtjyske. De håber, de gamle ruinbyer de skal igennem kan give dem ly for hvirvler og storme.

Jannie opdager, at de ikke er alene. Nogen følger efter dem, selv om de har altid har hørt, at der ikke levede uden for kuplerne. Rejsen bliver ualmindelig farefuld og ikke uden tab.

Det er et fattigt Danmark Sinus Reuss skaber, og man kommer umiddelbart til at tænke på landskaberne i filmene Dune og Mad Max og måske på hierarkiet i Hunger Games. Det er på enhver måde uhyggelig læsning, selv om det er dejligt bekræftende, at venskaber og familiebånd kan overleve ekstremt pres.

Romanen er let læst og kalder på en efterfølger, så vi kan finde ud af, om det lykkes de få overlevende danskere at skabe en nogenlunde fornuftig tilværelse og lidt håb for efterkommerne.

Superstorm

Sinus Reuss

192 sider

Krabat

Udgivet: Februar 2024

Birte Strandby