En livlig tegneserie i lækkert layout kan gøre komplicerede emner spiselige. Det har vi set før for eksempel med Historie-bogen fra Demos i 1971, og her kommer så bogen om kønsroller og stereotyper. Bogen er tilegnet unge fra 12 år og opefter. Vi har en guide der leder os rundt i kapitlerne og tager diskussionen om stereotyperne i film og litteratur, mens hun gør et udfald mod det ‘kønnede’ sprog: På fransk bruger man maskulinum, når man taler om en gruppe mennesker, også selvom der kun er en mand til stede i en gruppe af kvinder. På dansk er vi ved at gå væk fra stillingsbetegnelser som lærerinde og servitrice, men det hedder stadigt sygeplejerske.

Repræsentationer i film og litteratur får særlig opmærksomhed, filmhistorien vrimler med smukke, svage kvinder og handlekraftige mænd, ligesom en meget stor del af vores eventyr gør det. Tesen i bogen – og andre steder – er at kvinder ved at se ukritisk på populærkulturen lærer at blive hjælpeløse, at de skal arbejde på at se så godt ud som muligt, men ikke på så meget andet.

Vores guide i Superfeministerne er god til at stille spørgsmålstegn ved fordommene og protesterer især mod, at mænd og drenge præsenteres med hobbies og talenter, mens pigerne bedømmes på deres udseende.

Hvis man er i tvivl om kvinders roller i et værk, kan man bruge Bechdel-testen: Man tager en film eller en bog og vurderer, om der er mindst to navngivne kvinder i værket, om de to kvinder taler sammen, og om at de taler om andet end mænd. Her skulle populærkulturen så blive afsløret med sine formgivne kønsstereotyper.

Oversættelsen tager hensyn til, at denne udgivelse er dansk, men alligevel virker en del af værket lidt altmodisch i forhold til vores samfund. Er vi ikke kommet en lille smule længere? Vi har da masser af handlekraftige kvinder i både erhvervsliv og politik – og vel også i dansk film og litteratur? Sådan kan man tænke, hvis man er en dansk kvinde, der ikke har problemer med dagens ligestilling, men ikke desto mindre findes der masser af bøger om danskere med rod i kønsrollerne. Eksempelvis er Gid Du Var Død af Brit Rendtorff netop udkommet. Den handler om kvinder der har oplevet vold i parforholdet, psykisk og fysisk vold, og i flere af tilfældene ser det ud til, at forskellige opfattelser af roller og forventninger er en hyppig årsag til konflikterne. Netop derfor der det måske en rigtig god ide, hvis unge læser Superfeministerne, så de kan nå at danne sig egne meninger på et oplyst grundlag. (Gid du var død er anmeldt på bogvægten.dk).

Også forældres forventninger til babyen, racisme, homofobi og retten til at være anderledes berøres, og generelt lykkes det forfatteren at rumme mange vinkler på fordomme der holder os fast i bestemte roller. Illustrationerne er farverige, og teksten opdelt i mange små afsnit mellem tegningerne, så læsningen er let, undtagen måske kapitlet hvor vi møder udtrykkene transkønnet, ciskønnet, ikke-binære. Det er til gengæld udmærket forklaret, og enkelte steder fremmes forståeligheden af diskussioner, som under ‘Hader feminister mænd???’ (Det gør de ikke).

Alt i alt en underholdende tegneserie, som man kun kan blive klogere af.

Superfeministerne

Mirion Malle

Oversat af Lisa Kristensen Villeneuve

60 sider

Cobolt

Udgivet: 04.09.2020

Birte Strandby