Hvor mange procent øger hjemmebanefordel chancen for sejr?

Med eksempler fra sportens verden – fodbold, baseball, golf – sætter forfatteren fokus på hvornår og hvorfor en sejrsrus slutter. Det handler om, hvorfor man ikke skal hvile på laurbærrene. Jo bedre det går en virksomhed, jo mere tilbøjelig er virksomhedens ledelse til at acceptere middelmådige præstationer fra medarbejderne, benchmarke de stærkeste konkurrenter, dyrke det kollektive selvbedrag om succesvirksomheden og lade arvemassen bestå af emotionelle aktier, der fortæller om tidligere sejre. Derfor gør det ekstra ondt, når man opdager, at det var held og ikke dygtighed, der skabte succesen.

Only the Paranoid Survive

I stedet for at se på de nærmeste konkurrenter, der ligner en selv, skal man som Bill Gates frygte, hvad ’manden i garagen’ kan udvikle, hvad hårdt trængte virksomheder finder på, eller med nok en metafor drive sin virksomhed, som om man befandt sig på en brændende platform. Det betyder også, at man skal være åben for kritik, dræbe sine trofæer og i det hele taget iscenesætte sin succes som en fiasko.

Kombineret med almindelig menneskelig magelighed kan det blive katastrofalt at forveksle held med dygtighed. Der er altid en kontekst, nogle omgivelser og nogle ressourcer, der skal tages i betragtning.

Som eksempler på hvordan succes kan fortsætte nævnes blandt andre Tiger Woods, der tre gange har genopbygget sit sving.  Det medfører usikkerhed og tvivl, når man starter forfra, men det forhindrer en langsom død som statisk virksomhed i en dynamisk verden. I den forbindelse bemærker Rasmus Ankersen, at Apple nu befinder sig i den situation, som Nokia befandt sig i før firmaets nedtur.

Creative destruction kan anvendes til afværgelse af mageligheden. Det betyder, at virksomheden jævnligt spørger sig selv, hvad man ville gøre, hvis man stod på den brændende platform. Et godt bud på nytænkning er Lars von Triers 10 dogmeregler, der gjorde at filmverdenen nu var nødt til at præstere og ikke længere kunne dække for fejl og mangler med et par vakse special effects.

Der er gode pointer og fine eksempler fra sport og fra erhvervsliv, men der er også enkelte steder, hvor man kan spørge, om en virksomheds genopfindelse af sig måske rummer mindre tiltalende elementer:

Det amerikanske flyselskab Southwest Airlinehar har genereret overskud hvert år i 39 år. Det har selskabet, fordi antallet af flyvetimer er øget, fordi man kun bruger 10 minutter til landing og afgang – ofte med piloternes bistand, når kabinen skal rengøres mellem turene. Det lyder fint, men glemmer man ikke den miljømæssige indvending, og hvordan er det at være kunde i et selskab, hvor man dårligt kan nå at få rollatoren ud af flyet, inden det letter igen?

Ikke mindre væsentligt er det, når forfatteren skriver, at finansielle problemer i den vestlige verden handler om magelighed. Det samme kan man sige om en del andre globale vanskeligheder såsom forurening og måden hvorpå vi indretter vores byer. Med det udgangspunkt findes der ganske mange ting, der med fordel kan gentænkes. Måske bliver Sult i paradis startskuddet til nødvendig nytænkning.

Rasmus Ankersen

195 sider

Turbulenz

Udgivet: 2013