Indledningsvist en samling let banale prosadigte indtil man overraskes af et dybt romantisk digt med en utidig realistisk drejning til slut:

Søgende

indtager jeg dit åndedræt,

mens du sover.

Min inderste sjæl omfavner dig…

 Beruset af dine sansers fulde fem

farves mine øjne af din skygge;

min forsvarsløse sjæl bedøves…

 En seddel ligger på dit natbord:

’Husk at købe batterier til din clockradio’.

Romantik og humor støder sammen igen i digtet Lige langt:

…vi elskede vildt og inderligt

i det meste af 7 minutter,

af- og pålæsning iberegnet

…nå, det var et sidespring.

Cyklede videre,

Flere digte handler om kærlighed og nogle handler om ægteskab, de to ting er ikke altid sammenfaldende. I digtene Hakkeorden og Når far sender brev – er der en fremadskridende handling om problemer i ægteskabet og problemer med vægten henholdsvis, og der afsluttes i begge tilfælde med en forklarende og humoristisk pointe.

I andre digte møder man personificeringer og stilbrud som også praktiseret af Benny Andersen:

ensomheden mænger sig;

krænger en kold hinde ned over mig,

mens den tager varmen

fra det andet sæde.

Det humoristiske kunstgreb at udskifte et forventet ord med et uventet benyttes også:

Din kone forstår mig ikke.

I digtet Vred skifter fortælleren mellem had og kærlighed. Det giver nogle spændende bølger og måske en forventning, om at dette ikke er den sidste digtsamling Hans-Jørgen Vestergaard udsender.

 Ud med sproget.

Tavsheden siger mig ikke noget

Mistroen hersker i lys og skygge;

ømhed og empati tager ikke imod

om onsdagen.

Lad os alle rejse os

og udråb et enfoldigt leve

Hans-Jørgen Vestergaard

127 sider

mellemgaard

Udgivet: 07.04.2014