Hvorfor gjorde vi som vi gjorde?

Det spørgsmål kan jeg godt stille mig selv – og det er faktisk bogens omdrejningspunkt, fortalt i et varmt og bevægende sprog.

Melissa har en historie at fortælle, som gjorde stort indtryk på mig – og satte mange tanker i gang.

Hovedpersonen er Melissa som sammen med sine brødre bliver efterladt af sin mor, hun sætter sig ind i sin blå bil og kører væk!

Historien begynder med denne afsked og veksler derefter mellem fortid og nutid. Det er en lidt anderledes erindringsbog som er meget levende og i et meget billedeligt sprog.

Melissa er henholdsvis barn og en mor på 35 med to børn.

Mange af scenerne fra Melissas barndom er meget billedeligt fortalt, der er beskrivelser af hvordan hun gør rent på sit værelse og på den måde laver ”Melissa tid” – det gav genklang hos mig.

Jeg blev hurtigt grebet af bogen, sproget lever og hvert kapitel har hvert sit univers og overskrift. Skiftet mellem fortid og nutid er hurtigt og ofte med en lidt overraskende overgang.

Selvom jeg ikke har den samme historie, er der alligevel mange genkendelige elementer, som også sætter mine tanker i gang – og ja, det er smertelig læsning – men det er uden vrede eller skyld.

Bogen slutter med en epilog og en læsegruppeguide, som er en god afslutning – guiden har jeg brugt som en yderligere refleksion.

Bogen har grebet mig dybt, og udover der er sjove scener fra Melissas barndom som er meget genkendelige …f.eks. hvor længe man kan holde en tændstik, er der på samme vis også genkendelige scener fra voksenlivet.

Jeg kan kun anbefale den varmt – og måske som ferielæsning – så der også er tid til refleksion.

Melissa Cistaro

Oversat af Profic

Udgivet på dansk af Profic i 2015

Anmeldt af Hanne Raunsmed