I 2008 var det Vandel, der stod for skud. Nu er turen kommet til Veflinge på Nordfyn. Det handler ikke om mord, men i denne selvbiografiske roman er sandheden lige så rystende.Det er en lang og hård proces for bogens hovedperson, en mand i begyndelsen af halvtredserne, at vende tilbage til Veflinge efter 30 års fravær og få klarhed over en ’barndom i mol’. Familien er velstående, faren er den lokale købmand i Veflinge, udadvendt, vellidt, medlem af flere lokale bestyrelser, moderen blid og hårdtarbejdende – og barndommen så ond, at det næsten er ubegribeligt, styret af en underliggende angst for farens lunefuldhed. En lunefuldhed, der hjulpet på vej af ’bajere i baglokalet’ sammen med gutterne, munder ud i blandt andet vold. Som det yngste barn og efternøleren får hovedpersonen ofte bemærkningen: ’Du var jo ikke planlagt’ og frygter – ikke ubegrundet – at være resultat af en voldtægt.

Som Erling Jepsen i Kunsten at græde i kor og måske som Martha Christensens hovedperson i I gårs fortræd fra 1981 søger hovedpersonen at bearbejde fortiden, så han kan møde sin kæreste på lige fod. Romanen tegner et vellignende billede af tiden med den første månelanding og Beatles, og der bygges langsomt op til de forfærdelige erkendelser, som man som læser ved vil komme, uden at det helt er muligt at forstå omfanget.

Her er litteratur, der kan ryste den inderste sjæl. En tragedie skjult bag en pæn hverdagsfacade, smukt fortalt og med fortjente uppercuts til såvel implicerede som til det samfund, der accepterer uden at reflektere. Som det var engang?

Forfatter: Bo Østlund
256 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 24.09.2009
Birte Strandby