En selvbiografi kan som al anden litteratur have rigtigt mange former: Handler den i virkeligheden om historiske begivenheder, er det en beretning om familien og livet dengang eller handler det som her om den barndom, der har dannet en personlighed. Denne bog har ikke hæftet sig ved fakta og begivenheder, i hvert fald ikke historiske begivenheder, men er næsten udelukkende baseret på følelser og indtryk set fra et barns synsvinkel. Det er gode beskrivelser af det, der er svært at gengive og hele værket er præget af poetisk sprog:

I denne morgen er ikke andet end afsked og afgang og afrejse.

de vanskeligere tilgængelige metaforer: Mørket dér er en kiste, en futuristisk spundet puppe omkring mig …

og så det helt konkrete, der kun fylder lidt i sammenhængen: Mor åbnede en dåse kattemad.

Synsvinklen er som nævnt barnets, men sproget den voksnes. Dog holder den ikke helt, når ordet særstatus giver barnet grund til undren, mens udtrykket trompe d’æil (i forbindelse med billeder) fem linjer senere anvendes, som om det længe har været en del af ordforrådet.

I den konkrete – men ikke nødvendigvis fremadskridende – handling indgår forældrene og to søstre som en del af barndommen på Mols. Desuden deltager andre mere perifere personer, herunder blandt andet Elna der er en repræsentativ stereotyp for tidligere tiders bedstemor på landet: Hun bælger ærter, hypper kartofler, klipper krydderurter, står tidligt op og ordner alting.

Det fascinerende ved værket er, at selv vage og vanskeligt definerbare indtryk er beskrevet indfølende og forståelige, bogen repræsenterer således en sprogliggørelse af indtryk, der kan være vanskelige at sprogliggøre.

Stigninger og fald

Forfatter: Josefine Klougart
172 sider
Rosinante
Udgivet: 7.01.2010
Birte Strandby