Efter at vi brød med hinanden, opdagede jeg, at hun havde flækket alle mine CD’er i to. … Jeg kan stadig blive rørt over al den tid, hun må have brugt på det.
Et fællestræk der gælder for de 11 noveller i Statister, er den påfaldende ensomhed hos karaktererne. De fremstår alle som kometer i rummet, der kun en sjælden gang krydser hinandens baner.
Flere af hovedpersonerne har været udsat for mobning, nævnt i forbifarten, men dog tilstrækkeligt til at distancere dem fra resten af verden, og tilstrækkeligt til at de ikke tror på mulighederne for at fastholde venskaber og forhold.
Tonen i novellerne går fra resigneret til ydmyg med rum for små sprækker af håb og undren.
Novellen Paris handler om en pige i 3 g. Hun har skiftet gymnasium på grund af mobning, men i den nye klasse bliver hun veninde med en af de rigtigt populære piger, rig, begavet, stilfulde forældre. Vores hovedperson nyder at høre til bare engang i mellem, og hun betaler ved at levere danske stile til veninden. Det kunne fortsætte længe efter gymnasiet, men vores hovedperson undergraver selv den position, hun så uventet – og aldeles ufortjent – har opnået.
I novellen Nytår besøger en mand sin bror. De ser kun hinanden med års mellemrum, og hovedpersonen opdager, at hans egen ensomhed har smittet, at broren kan blive lige som ham selv. Ensomhed er ikke bare smittende, det er et gen.
Det er ikke humørbomber, vi møder her, men hjerteskærende billeder af små liv, der hænger fast i et eller andet uhåndgribeligt eller måske bare belyser, at tilhørsforhold kan være en illusion og menneskelig udvikling en fantasiforestilling.
Det er netop den slags huse, jeg ikke kan andet end foragte, selvom jeg burde være ligeglad, nu hvor jeg alligevel aldrig blev arkitekt.
Statister
Mette Norrie
Noveller
109 sider
EC Edition
Udgivet: 2019
Birte Strandby
