Hvordan er tilværelsen i den bedre middelklasse/næsten overklasse? Det har denne lange roman et bud på. I.B. arver en bank fra sin far. Udover banken får han også den dystre forudsigelse, at han sandsynligvis vil sænke skuden.

I.B. klarer sig gennem finanskrisen og viser sig i øvrigt fokuseret og temmelig kynisk i sine forretningsmetoder. Ved sin side har han en elskerinde og sin hustru, Lisbeth, der til sin sorg slæber rundt på en opvækst i den lavere middelklasse og undlader at holde forbindelse med sin familie af samme årsag. Hun kæmper med de småborgerlige tendenser og sammen med veninderne udfordrer hun nye trends i samfundet såsom mindfulness, elskere og nummerologi. Nummerologien giver hende navnet Liz som Elizabeth Taylor og det giver adgang til en anden personlighed men forhindrer ikke, at hun på et tidspunkt begynder at drikke.

Scenariet er sat på Immortaliastien som bopæl for det meste af persongalleriet. Handlingen er til gengæld svær at få øje på. Det er mest diskussioner om finansiering og økonomi, besøg hos nummerologen, selskaber og ture på golfbanen. Der er enkelte kvindelige stjerneskud i miljøet, men ellers er kønsrollerne meget traditionelle:

…kvinderne konverserede om lidt af hvert, mad, huslige pligter, have og hvad der nu sømmer sig.

Romanen minder i miljøbeskrivelse og forløb lidt om Vanddiamanter i spil af Bertill Nordahl og Lene Hein Sørensen. Desværre slipper den ikke helt så godt fra sproget. Således lykkes det en karakter at briste i grin, Liz/Lisbeth roder rundt i sit nye navn, nogen synker en skude, og det franske udtryk enchanté er blevet til en chantez.

Morten Sestoft

773 sider

Skriveforlaget

Udgivet: 2014