Hvordan ville verden se ud, hvis menneskelig sorg var et dyr? Ville nogen så have agressive elefanter og andre legesyge hundehvalpe? Netop sådan ser verden ud i Sorgforstøveren. Thor Moslaw er sorgforstøveren, der kan hjælpe med at gøre ens sorgdyr til noget, man kan leve med. Rent konkret kan han – med magiske kræfter? – lave den agressive seks tons elefant om til en legesyg babyelefant. Det er en stor lettelse for manden med elefanten, for nu kan han igen besøge sine venner. En kvindelig patient klager ofte over, at hun føler sig truet af sin vandrende pind, og i hendes tilfælde ved Moslaw, at det handler om erkendelse. Dr. Moslaw kan ikke alene ændre sorgdyrenes form/art, han kan også ændre deres adfærd, så de bliver omgængelige. Hans egen far gik i sin tid rundt med en spækhugger, men den er nu blevet til en guppy. Et behandlerjob som så mange andre?

I det hele taget er Moslaws praksis berømt, og det går godt med karrieren, omend hans privatliv ikke er noget særligt. Men en dag bliver en af hans patienter dræbt – tilsyneladende af sit sorgdyr. Det er uhørt og uforklarligt. Oven i købet løber der rygter om, at Moslaw har fået sorgdyret til at dræbe, og den gode sorgbehandler må tage sin tilværelse op til revision.

Der er gode tankeeksperimenter, men så er der heller ikke meget mere at komme efter. Sproget er ok, men kan udvikles, og der er enkelte fejl – for eksempel flyver hvepse vist ikke ret meget rundt med nektar. Romanen er underholdende, og ideen er spændende, men fortællingen er lidt for tyndbenet.

Forfatter: Louise Kringelbach
240 sider.
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Birte Strandby