Sorg og Glæde, en anmeldelse af en film af Niels Malmros om Niels Malmros, uden Niels Malmros

I Sorg og Glæde følger vi Johannes, stærkt spillet af Jacob Cedergren, som i kølvandet på sit livs tragedie forsøger at slippe for at føle skyld, men også for at tildele skyld. Det meste af filmen går med denne søgen efter at genoprette livets uskyld. Vi følger Johannes imens han genlever alle de øjeblikke, som ledte til at Signe, hans kone, slog deres datter ihjel. Præmissen er således en sand tragedie værdig og kan sagtens bære den prætens, eller indbildskhed, som vi typisk nyder at lade os forføre af, når der rigtig skal grædes. Og den får heller ikke for lidt i disse tider, hvor strygernes bitre sødme ofte erstattes med stilhedens ligeså larmende mangel. Følelsernes vold handikappes dog af filmens middelmådige struktur, da en stor del af tiden går på psykiaterens kontor, med en alt for lang og i det hele taget upassende samtale. En dårlig undskyldning for at fortælle størstedelen af filmen i klodsede flashbacks, som af og til afbrydes af abrupte kommentarer fra psykiateren (Nikolas Bro), som lige skal understrege hvad publikum bør tænke.

Imidlertid skal filmens egentlige tragedie ikke findes i barnemord, men i den måde hvorpå Johannes formår, trods sin noble mission, at lægge skyld på alle andre end ham selv. Han fremstilles i sidste ende som en Jesus-figur vis offer er at blive hos sin kone, hvem han ser som en klovn der kun kan tage ansvar, såfremt han tager det for hende. De få steder hvor Johannes konfronteres med det faktum, at han er fejlbarlig, behandles ikke meget i forhold til den større mængde af scener, hvor han fremstilles som uskyldig. Det er selve forsøget på ikke at blande skyld ind i det, som gør skyld til det dominerende motiv, for det forsøges virkeliggjort ved at alle karaktererne dømmer sig selv, undtagen hovedpersonen som stille lader dem svælge.

Den eneste behandling af traumer som findes her, er den behandling som foregår når der ikke er nogen behandling, med andre ord: Fortrængning og det at skabe en fantasi om sig selv, hvor man er historiens helt. Det er det der er den egentlige tragedie i filmen.

Skuespillet var stærkt og levende, men filmen var middelmådigt struktureret, til tider irriterende skrevet (replikker), og ganske uinteressant i sin form og stil.

5/10 (næsten et kig værd)

Premiere: 14.11.2013

Instruktør: Nils Malmros

Skuespillere: Jakob Cedergren, Helle Fagralid, Nicolas Bro, Ida Dwinger, Henrik Vestergaard, Helle Hertz, Niels Weyde, Kristian Halken, Søren Pilmark

Spilletid: 1 time 47 minutter

Copyright: Nordisk Film