Hvis man kunne lide Astrid og Veronika af samme forfatter, så har man noget at glæde sig til med denne smertefulde roman om at gå sin familie og fortid i møde.

Adam bor i New Zealand med sin datter Miriam. Han er musiker, komponist og lidt af en enspænder. Han har aldrig rigtigt fundet ud af, hvem hans far var, og hans datter er først som tyveårig begyndt at spørge til den familie, der tilsyneladende aldrig har eksisteret. Men en dag dør Miriam, og Adams liv er dermed også forbi. Bortset fra, at trangen til at finde ud af, hvor de kommer fra, pludselig bliver påtrængende. Søgningen fører Adam til Krakow til forskellige mennesker, der hver kan forsyne ham med en lille bid af historien, og bagefter til Sverige, hvor han for første gang i tyve år opsøger sit barns mor, Cecilia. Først der ender fortællingen, både for Adam og for de berørte skæbner.

Adam er fortæller i størstedelen af bogen, og hans elskede Cecilia i et lille afsnit i slutningen.

De forskellige karakterer er skildret nøgternt, men alligevel dybt rørende og skræmmende, fordi deres tilværelser gennem mange år hviler på fundamenter skabt før 2. verdenskrig, som om denne krig udover de mange menneskeliv også har stjålet fremtid, udsyn og i nogle tilfælde endog talens brug fra de overlevende.

De seneste år er der kommet en stigning i litteratur om 2. verdenskrig. Det drejer sig ikke længere om Alistair MacLeans thrillere eller Frederick Forsyths udmærkede bøger om gamle naziaftaler og unge helte, men om de skæbner, som spændingsromanerne ikke omfatter

Forfatter: Linda Olsson
Oversat af Marie Kopp

312 sider
Forlag: Aronsen
Udgivet: 1.04.2009

Birte Strandby