Man kan ikke altid følge loven, selv lensmanden må af og til ty til fornuften …

Folket og læseren er nu kommet ind i det tyvende århundrede, og i slutningen af bogen taler man fagforeninger i Amerika og begyndende fremmedhad i Norge.

Karin gør rent ovre i Amerika. Hun synger imens og får tilbudt et andet job og mulighed for sangtimer hos en operasangerinde. August mødes med sin datter og får rettet op på sit liv, Anikka lever lykkeligt med sin Jon – et stykke tid, og Valkola-Valborg finder først en god hustru til sin søn og dernæst en mand til sig selv. Märta oplever at blive jaloux, og Oluf får det bedre i sit ægteskab. Der kommer nye børn til, der er gamle der dør, og der er Gudsdrengen der glæder sig til, at Karin kommer hjem.

Fælles for skovfinnerne, som ikke alle længere befinder sig i skoven, er, at de stadigt føler og opfører sig som naturmennesker med en dyb respekt for naturen, en blanding af religion og overtro, og en vis accept af livets uretfærdigheder. De finske udvandrere i Amerika bruger udtrykket ‘findianere’ om det at være naturmenneske, og Amy der er datter af en skovfinne chokeres over at se de uretfærdigheder de amerikanske indianere er udsat for. Hun bliver lærerinde, men frastødes af den måde, hvorpå USA laver skole for de oprindelige folk.

Kultursammenstød findes alle vegne. Hjemme i Finnskogen flytter en kunstner og hans familie ind på en torp. Konen er arbejdsom nok, mens manden maler malerier som ingen skogfinne kan forstå. De får hjælp af naboerne, selvom naboerne undrer sig over, hvad kunstnerfamilien vil i Finnskogen.

Karin i Amerika savner den finske badstue – som kun findes hvor mange finner er bosat og hvor de erkender deres nationalitet, helt præcist Duluth i Minnesota. I Karins nye job er der et badekar, som forekommer Karin umådeligt uhygiejnisk.

Som træet falder er sjette bind i fortællingen om finnerne fra skovene ved den sydlige svensk-norske grænse. Det er en intens og medrivende fortælling, der beriger sin læser.

Britt Karin Larsen

Som træet falder

Folket i Finnskogen

Oversat af Camilla Gellert Nielsen

404 sider

Gyldendal

Udgivet: December 2017

Birte Strandby