Thich Nhat Hahn er en vietnamesisk buddistisk munk og lærer, som har skrevet omkring 100 bøger. Han har gennem mange år vejledt for at skabe fred og er blevet anerkendt af Martin Luther King JR, som indstillede ham til Nobels fredspris, og man har kunnet se ham i interviews med Oprah osv. Han er i dag åndelig vejleder for rigtig mange mennesker over hele verden, hvor man kan finde sanghaer, som tilbyder retræter og mindfulness-undervisning omkring hans lære.

I Solen mit hjerte trækker Thich Nhat Hahn dels på sine personlige erfaringer, dels inddrager han moderne videnskab og filosofi. Han viser hvordan opmærksomheden på de små ting i hverdagen give indsigt i langt mere komplekse menneskelige spørgsmål. Især afsnittene om, hvordan vi kan se hele universet i et støvfnug, og hvad vi kan lære af dybt komplicerede fysiske love om alle tings gensidige afhængighed, har gjort indtryk og været nyt. Om end jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår alt, der beskrives. Måske kan teksten bedre forstås af mennesker, der er grundigt funderet i fysikken.

Anmelderen har læst rigtig mange bøger af denne forfatter, både på dansk og engelsk, og jeg vil sige, at denne bliver ikke min yndlingsbog, dertil er den for kompleks. Man skal have grundig erfaring ud i meditation, for at kunne følge teksten, men derudover opfatter jeg også denne bog som mere kompliceret, både hvad angår fysik og filosofi. Altså er det ikke en bog, man læser hurtigt igennem, men det gælder nu alle han bøger. Alle hans bøger er dog meget læseværdige – og det er denne også.

Særligt inspirerende er teksten omkring alle tings indbyrdes afhængighed, som er en meget vigtig lære i en tid, hvor der er tendens til at fragmentere sin opfattelse af verden og sit eget forhold til den. Som forfatteren siger, går det at se og at elske hånd i hånd, og når vi får alle fænomeners gensidige afhængighed frem i lyset, overvælder medfølelsen os. Stor forståelse går hånd i hånd med med stor medfølelse – og herudaf udspringer forsoning.

Sluttelig er det berørende at læse forfatterens kommentarer til en søster, der troede, at han var død og derfor græd. Han spørger hende om hun har indset, at han vil fortsætte med at eksistere efter sin død, og om hun ikke har indset at de store inspiratorer stadig lever, at vi bærer dem med os i hver en celle i kroppen. Dette er berørende, fordi Thich Nhat Hahn i december 2014 blev ramt af svær sygdom – så vi ved ikke, om der kommer flere visdomsord fra hans hånd.

Thich Nhat Hanh

126 sider

Mindspace

2012

Anmeldt af Gitte Sander