Umiddelbart kunne det ligne en sød hyggeroman af Rosamund Pilcher om en spirende forelskelse. Ganske vist nævnes der tragiske hændelser, men de ligger langt tilbage og tjener måske først og fremmest til underbygning af karakterernes personlighed. En ældre kvinde er død i begyndelsen af romanen. Hun er druknet, og der er ikke noget der tyder på mord. Hendes barnebarn, Towner, fortæller med varme og underspillet humor om sin mærkelige familie, hvor kvinderne kan læse tanker og spå i kniplinger, og om den underlige by, Salem, hvor der i 1692 blev drevet heksejagt, og hvor netop heksene i nutiden er byens mest indtægtsgivende turistattraktion. Og så er der damerne med de lilla kjoler og de røde hatte og Calvinisterne, en selvretfærdig, aggressiv gruppe, hvis gud ikke kan beskytte dem mod hekse. Altså, en by med masser af lurende spændinger, men fortællingen er alligevel fyldt med blomster, helbredende urter og sjove mennesker. Men så bliver det alligevel for mystisk. En ung pige forsvinder og får alle de gamle sår til at springe op: Selvmord, vold, mord – men det kniber med at finde ligene. Romanen nærmer sig et sandt crescendo af overgreb og hekseforfølgelse.
Towner er jeg-fortæller og i enkelte afsnit overtager politimanden Rafferty, hvis opgave det er at finde den unge pige. Det er en besynderlig, fascinerende fortælling om almindelige mennesker og heksekunst og traumer, der bliver til hallucinationer, der bliver til sandhed. På samme tid naiv, realistisk og fantasifuld. Den er vanskelig at genrebestemme, men som eksempelvis hos Coelho er der brug af elementer fra både lyserød litteratur, socialrealisme og thriller.

Forfatter: Brunonia Berry
Oversat af Henriette Rostrup
410 sider
Forlag: Bazar
Udgivet: 17.09.2009