En efter-skilsmisse-depression kan angiveligt tackles på flere måder. Man kan rejse på motorcykel i Sydamerika som Annette Birkmann gør i Rejsen til mig, eller man rejse til Bulgarien i forbindelse med et musikprojekt som Benedicte Riis gør.

Fælles for de to er, at de føler en afsmag for en stresset dansk tilværelse, hvorpå de dropper boligen og forlader den hjemlige boldgade. Forskellen er, at Benedicte Riis har to børn med, at bogens hovedvægt ligger på kærlighedshistorien, og at hendes rejse foregår i 1988.

Dermed får Riis det sidste med af Bulgarien før Murens fald, af fattigdom, varemangel, angsten for at udveksle meninger, og alt det som de meget menneskelige og meget misforståede fortolkninger af kommunismen fik fremavlet i østblokken.

Med to børn er en sådan omstilling mere krævende, men børnehave, skole og arbejde fungerer. Lidt anderledes med forholdet til kæresten. Her er fortælleren i vestlig arrogance tilbøjelig til at overse traditioner, familiebånd og det kultursammenstød der trods alt finder sted i al diskretion.

Efter sin anden skilsmisse tager Riis af sted til Bulgarien for der at tiltræde en stilling i seks måneder. Med sig har hun sine to børn på tre og tolv. Bulgarien er valgt af flere årsager, og en væsentlig er Michael, der tager imod i Sofia. Han er musiklærer og korleder, og de to har meget til fælles udover forelskelsen. Michael passer smukt ind i den lille familie, og med ham som guide oplever de Bulgarien. Benedicte og hendes to børn modtages varmt af hans venner og familie, omend Michaels familie ikke forventer, at han gifter sig med en fraskilt mor til to. Levende og velskrevet.

De fleste kender nok bedst Benedicte Riis som den der satte musik til Halfdan Rasmussens Tante Andante, og skoleverdenen kender desuden til Riis’ foredrag og nytænkende projekter med børn og musik.

Benedicte Riis

150 sider

Turbine

Udgivet: 19.05.2016