En kvindes fortælling om livet i en dysfunktionel familie

Vi begynder, da Søs – forfatter og jeg-fortæller – er ca. ni-ti år gammel. I første del af bogen handler det meget om, at Søs og hendes bror bliver opdraget vidt forskelligt. Forældrene giver store gaver til sønnen, men ikke til datteren, og hele teksten emmer af vrede over uretfærdighederne.

Først senere kommer det frem, at faren er voldelig og slår sin datter, ikke sin søn. Det viser sig også langt senere, at faren har en bipolar sindslidelse. Han har fantastiske planer, men ender oftest med at sidde på sit kontor og tegne kruseduller, mens han drikker øl. Takket være hans talegaver holder forældrene kommunen på afstand af børneopdragelsen, men da Søs går i 9. klasse, får hun med kommunal hjælp en plads på Ringe Kost- og Realskole.

Noget af det første, jeg fik at vide af de andre elever, var, at Ringe Kost- og Realskole var den eneste skole i Danmark, hvor lærerne stadig måtte slå eleverne …

Skoleopholdet giver en pause fra forældrene, men hvad sker der, når en 14-årig pige får at vide, at forældrene er flyttet? Hun ved ikke, hvor de er flyttet hen, og hun kan ikke være sikker på, at de henter hende på stationen.

Søs er heldigvis sej og får endda skabt en slags karriere, når hun ikke er sygemeldt. Forældrene hænger på øl og piller og er lige så ansvarsløse i pengesager, som de er som forældre. Den står på tvangsauktion, konkurs, lån fra familiemedlemmer og tyveri fra farfaren. Forfatteren omtaler sine forældre i en nedladende tone, farens vold, morens evne til at se væk. Myndighederne levnes ikke så meget mere respekt. En del af de kommunale rapporter er citeret i bogen.

Søs bebrejder flere gange sin mor for manglende indgriben i farens vold, men senere får vi at vide, at moren sørger for bogserier til datteren, hun hjælper hende med at sælge sin hest – og da Søs får børn, bliver de ofte passet af moren. I det hele taget er det vanskeligt at gennemskue Søs’ forhold til forældrene, de bliver uvenner flere gange, men i perioder hjælper de hinanden meget.

Nogle passager handler mest om økonomi og får Luksusfælden frem på nethinden. Søs skriver i talesprog, og fremstillingen kan af og til virke ensidig og rodet. Ikke desto mindre er man ikke i tvivl om, at dette er et billede fra hverdagen. En ikke helt almindelig hverdag forhåbentligt, men en vi er nødt til at læse om for at få et balanceret billede af vores samfund.

Små piger er selvreparerende

Søs Biel

343 sider

mellemgaard

Udgivet: 2020

Birte Strandby