En række kapitler om den lille by Slemslev – og en ganske overbevisende demonstration af, hvorfor humor alene sjældent kan bære et længere værk. Ikke at der ikke er mange betragtninger, der kan give grund til overvejelser. Det er der: Underholdende men kritiske kommentarer til alt fra radioreklamer til politisk historie:
I et land hvor det ikke spiller en rolle at vælge en gammel dement skuespiller til at spille en rolle som landets præsident, var to skindøde senatorer ikke et særsyn.
Heller ikke religion, tro og teologi går ram forbi, når det diskuteres, om det hedder Den barmhjertige Slendrian eller Den barmhjertige Klodrian. Der er mange platheder, men der er også anderledes, humoristiske fortællinger som eksempelvis historien om, hvorfor der i Slemslev er en herretøjsforretning på den ene side af vejen og en dametøjsforretning på den anden. Det ligner ved første øjekast fortællingen om Mads Skjern, der kommer til Korsbæk og oplever Damernes Magasin, bortset fra at den omrejsende matador hedder Stein, og at han ender med at blive snydt af den kvinde han omgås og den stedlige manufakturhandler, hvorpå han forlader byen.
Andre fortællinger har direkte reference til nylige valgløfter her i landet:
Et løfte er bare en erklæring.
Vi må jo tænke på vor næring.
Ligeledes er der kommentarer til Israel og Palæstina og til trends og bølger i tiden:
Man hører Johnny Madsen og Johnny Reimar i fællesskab synge Julen har englelyd: The Johnnys!
Der er sjove, platte og mindre sjove præsentationer af de mange personer, men fortællingens mange side- og baggrundsfortællinger hæmmer adgangen til handling og læseroverblik.
Slemslev
Per Larsen Andersen
310 sider
mellemgaard
Udgivet: 25.02.2013
Birte Strandby
