Debutroman om forstyrret ung dame, der lever i to verdener. Romanens ide er ok, men forbindelsen mellem de to verdener virker kunstig og søgt, og det samme kan man sige om formuleringerne, der spænder fra ordinære over det svulstige grænsende til det uforståelige:

en hvid sjæl der for nu var dækket af sorgens tåge…

Jeg kiggede ensomt på hende i mine tøvende ord.

Desuden er der en voldsom grad af dobbelt-dobbeltkonfekt: Hun virkede ikke venlig – og aldeles ikke særlig sød. Så er det ligesom slået fast, at der nok ikke er tale om en rar dame.

Til gengæld forekommer ordene tryg, rolig og tryghed fem gange på samme side i forbindelse med fantasikæresten.

Romanen indeholder generelt for mange ord, for mange antydninger, for mange overskruede følelsesudladninger og en nærmest teenageagtig jeg-fokusering.

Bella er til fest med gamle klassekammerater, og festen slutter med at hun bliver voldtaget. Dagen efter er hun til sin søsters fødselsdag, hvor det lykkes hende at skjule sin sindstilstand og hun opdager, at søsteren også har store vanskeligheder.

Senere udløser voldtægten en voldsom reaktion hos Bella. Hendes ellers kærlige forældre udviser ingen forståelse, og Bella flygter ind i en fantasiverden med en evig grøn eng, hvor hendes mormor og morfar er hovedpersoner, og hvor tiltrækkende William huserer. Ren idyl, men trusler fra fortiden sniger sig ind på Bella.

I den virkelige verden havner Bella på et psykiatrisk hospital, hun kan ikke rigtigt huske, hvordan hun er kommet der, men efterhånden dukker minder fra barndommen op, og hun får muligheden for at finde tilbage til den virkelige verden.

Mathilde Gram

298 sider

Skriveforlaget

Udgivet: 18.01.2012