Hjælp til selvhjælp. Indholdet minder om adskillige andre selvhjælpsbøger med sine 20 små kapitler om, hvordan man kan vælge mellem at putte sig eller at turde; men de sproglige billeder er anderledes, og der er en tiltalende bramfrihed over fremstillingen, som når forfatteren affærdiger kritiske kommentarer med et: Heldigvis er jeg teflonbelagt, så deres ævl prellede af.

Hele bogen er et – ikke helt usædvanligt – opgør med Jante-lov og med vaner – ikke bare de dårlige, og forfatteren er styret af en frygt for at spilde tiden. Michelle Hviid fortæller let og underholdende om, hvordan hun er nået dertil, og det har været en ganske smertefuld færd. For eksempel kræver det sin mand at nå frem til, at ens lykkefølelse er helt uafhængig af økonomi, og det er kun de færreste der kan leve med, at huslejen er en uforudset udgift hver måned.

Inspirationen kommer fra flere: Fra sønnen, fra ekskæresten, fra Leonard Cohen og fra Andrea, der ’hev stikket ud og flyttede til Sverige’ (Andrea Hejlskovs artikler om det vilde liv i Sverige findes i FriskoleBladet, efteråret 2012).

Budskabet er banalt sagt, at man skal forfølge sine drømme i stedet for at beklage omgivelserne og lade som om, man vælger sin fastlåsthed for børnenes skyld.

Tak til forfatteren for metaforen bowlingbørn – ind mellem keglerne – det modsatte af curlingbørn, og for bidragene til selskabslivet: Facebookpicnic og phonestacking. Det sidste er en manøvre, der foretages, når flere er ude at spise sammen. Mobilerne lægges i en stak midt på bordet, og den der først rækker ud efter sin, betaler regningen.

Michelle Hviid

200 sider

Pretty Ink

Udgivet: 2012

Fås også som ebog

 

Andrea Hejlskov blogger på www.andthepioneerlife.wordpress.com