Der er brug for nye værktøjer her på vejen væk fra det industrialiserede samfund mod digitalisering, automatisering, bæredygtighed – og helt konkret på vej mod helhedsskolen. Overordnet slår denne bog fast, at forandringens vinde bliver den nye hverdag, og at det fremover er essentielt, at man kan lære at leve med stadige ændringer.
Det kræver mental robusthed, og det stiller krav til interkulturelle og sproglige kompetencer, innovationskompetencer og et højt vidensniveau både håndværksmæssigt og teknologisk. Det bliver en af skolens opgaver at tilføre børn og unge disse kompetencer, og med helhedsskolen begynder nytænkningen med det samme. Hvad skal lærerne i fremtiden, hvad skal pædagogerne? Kan man invitere sports- og musikforeningerne indenfor på skolen og hvordan er mulighederne for samarbejde med erhvervslivet? Hvordan ser man på læringsstrategier, og er det en kendsgerning, at børn lærer bedst, når de sidder ned fra kl. 08.00 til kl. 15.00 – fremover til 17.00?
Der er især behov for at klæde skolelederen på til fremtidens store opgaver, og en af omvæltningerne består i, at skolelederen fremover ikke nødvendigvis er læreruddannet men netop lederuddannet.
De to forfattere har taget fat i gamle ledelses- og organisationsteoretikere: Schein, Mintzberg, Klaudi Klausen – og også i et par af de yngre: Kolind, Hildebrandt, Scharmer og Ankersen, og erhvervsorganisationernes jagt på overskud er udskiftet med indlæringsudbytte for barnet.
Bogen omfatter et opgør med den hyggelige leder. Her er ikke brug for faderlig trøst, men for evaluering og reelt feedback, ligesom fremtidens leder skal kunne skille sig af med de medarbejdere, der ikke kan understøtte skolens værdier og formål.
Flere af eksemplerne kommer fra Frederiksberg Ny Skole, hvortil forfatterne er knyttede. Skolens forældrebestyrelse er udskiftet med et advisory board, der skal bidrage med de langsigtede perspektiver på vejen til vidensamfundet.
Forandringsledelse stiller krav til lederen om politisk, empatisk, strategisk mestring og mestring af værdier, og det kræver, at skolelederen kan få medarbejderne til at se status quo som mere risikabelt end bevægelsen ind i nye områder og lære dem at påskønne forandringsfasen, bruge det ukomfortable som kompas, og acceptere hyppigt at stå som lærende/nybegynder – en proces der smukt kaldes ’at stinke’.
Skolelederen skal desuden lede lærerenes/pædagogernes teams, sætte mål, definere individuelle opgaver og roller samt skabe et socialt miljø, der fremmer videndeling.
I bogen er der eksempler på, hvordan skoler har grebet fremtiden an. Blandt andet accepterer man på Frederiksberg Ny Skole, at børn har forskellige dagsrytmer, og der er mulighed for at møde både kl. otte og kl. ni. Mellervangskolen i Aalborg har et skævt rum, hvor man ikke må sige nej men gerne lave fejl. Rummet skal bidrage til at lære eleverne om innovation. På Dansborgskolen i Hvidovre har man udviklet projekter i samarbejde med erhvervslivet.
På Frederiksberg Ny Skole er man ved at lægge afstand til lektierne, der angiveligt er mere til skade end til gavn. Se eventuelt bogvægten.dk: Myten om hjemmearbejde af Alfie Kohn.
Forældresamarbejdet fylder et kapitel, og omfatter argumentationsteknik, etos, patos, logos, og der er et kapitel om motivation af elever, mens motivation af lærere berøres i flere sammenhænge i forbindelse med beskrivelsen af forandringsledelse.
Bogen bekræfter i lighed med tidens ledelsesteorier, at den stærke – om end ikke nødvendigvis autoritære – leder er tilbage, og elementer fra Den sorte Skole trækkes frem igen, mens hovedvægten lægges på at udvikle det enkelte barn mest muligt.
Den nye forandringsledelse lyder samlet som hårdt og inspirerende arbejde,. Bogen vil utvivlsomt være en solid støtte til projektet, og forfatternes begejstring er smittende. Alligevel kan man godt savne diskussionen om betydningen af lange skoledage og meget store skoler, og risikoen for at støde på det rev der hedder manglende ressourcer, når nu inklusionen også er en del af pakken. Men som ledermanual er det naturligvis ikke bogens opgave.
Line Arnmark og Dorthe Junge
Indledende kommentar ved Steen Hildebrandt
280 sider
Gyldendal Business
Udgivet: 15.05.2014
Trackbacks / Pingbacks