Disney på dansk og engelsk

Når det kommer til et mere analytisk blik, så er der forskel på danske og engelske versioner af Disney-tegnefilm. Et eksempel er Løvernes Konge, hvor den engelske sang ”I Just Can’t Wait to be King” bliver oversat med ”Jeg Bli’r Meget Snart Majestæt”, hvilket er en rimelig radikal ændring. Den engelske version er således en let og morsom sang, hvorimod den danske pludselig behandler det interessante kompleks det er, ikke helt at være konge. Simba tager i den danske version af sangen, på eksplicit vis, forskud på en symbolsk titel, hvilken indebærer en række magtrelationer, men som endnu ikke er hans. ”Jeg Bli’r Meget Snart Majestæt” betyder at du skal behandle mig som konge nu, grundet min imaginære ret til en titel, som ikke er min. Du skal behandle mig som millionær, selvom jeg endnu ikke har skrabet loddet. ”I Just Can’t Wait to be King” betyder bare, at jeg glæder mig til at udøve min ret.

Jeg understreger derfor at følgende handler om den danske version af Skønheden og Udyret.

Filmen

Skønheden og Udyret er Disneys ekstremt kendte tegnefilm om en ung kvinde (Belle) der skal finde sin vej i verden. Hun er den eneste kvinde i sin lille franske landsby, hvis ambitioner og fantasi om livet, dækker over mere end blot at blive gift med byens stolte jæger Gaston, som i et klassisk tvist skal vise sig at være det egentlige udyr.

Disneys konservative dobbelthed

Det er en interessant vinkel Disney bringer på banen her, for hvad mening giver historien egentlig, når man fra start, alligevel er af den holdning, at kvindens eksistensberettigelse forudsættes af hendes ønske om at finde en mand. I det perspektiv virker filmen overflødig i og med at det eneste den tilføjer, er, at det skal være den rette mand, og ikke Gaston. At mandens lod i livet er, at fortjene kvinden. Det er det klassiske forsvar for den patriarkalske orden, at kvinden ikke er underkuet, men derimod den styrende, da hun bærer valget, og manden bare er en slags slave, uden magt i valget. Et absurd forsvar, da kvinden jo, aldrig kan lade være med at vælge. Valget er præmissen for hendes eksistens. Disney havde aldrig lavet en tegnefilm, hvor Belle rent faktisk drog ud på eventyr og blev selvstændig. Hvis man kan tale om hendes selvstændighed, så er det kun i forhold til den utilfredshed, som tegnefilmen så fint illustrerer, det indebærer allerede at være fanget i patriarkens slot. Hvilken frihed er det at have lov til at udtrykke sin utilfredshed, hvis dette ikke ændrer ens situation?

Belles fantasi

Filmen viser sig dog at være interessant alligevel, da den fungerer som Disneys meditation over sin egen konservative indstilling, ovenpå den endeløse mængde af historier om prinsesser der er afhængige af at finde en prins.

Belle drømmer om eventyr, og også om at finde en prins. Hendes fantasier er ligeså klassiske, som heltens, i et hvert andet eventyr der passer ind i den patriarkalske orden: En rejse ud i den ukendte og spændende verden, for at finde nogen at dele den med. Den franske psykoanalytiker Jaques Lacan, noterede sig på et tidspunkt, at hvor mænd hellere vil onanere end at gøre det, der vil kvinder hellere fantasere om det, end at gøre det. Der bliver med andre ord brugt utrolig lang tid på at understrege at Belle drømmer, og hvad hun drømmer om, frem for bare at springe ud i eventyret. Dette er selvfølgelig også for at understrege, hvordan hun er anderledes end landsbyens almene pøbel, som ikke drømmer om andet end at næste dag bliver ligesom den forrige. Det sagt leder dette fokus på at hun kun drømmer om det og ikke gør det, til at hendes såkaldte eventyr starter, helt ufrivilligt fra hendes side. Det starter, med andre ord, da hun må tage op til nærtliggende, skumle slot og lave en handel med udyret for at befri sin fader. Hun tager sin faders plads som fange og starter således den mest mærkværdige fortælling om forløsning i Disneys historie. ”Jeg længes ud mod fjerne horisonter” synger hun og smides i en celle, i et slot, som ligger omkring ti minutters ridetur fra den landsby, hvor hun bor.  Et slot, som mest af alt ligner en skummel ruin, og hvor prinsen er et udyr der behandler sine tjenestefolk som objekter.

Det er ikke for sjov, at jeg nævner Lacan, for Disneys tegnefilm handler lige præcis om, hvordan Belles magiske rejse bare er en fantasi. Der er ingen rejse, og hvis der er, så er den ufrivillig. Resten af filmen handler om, hvordan det magiske eventyr, som Disney altid har solgt med et blink øjet, ikke er et eventyr fordi verden er eventyrlig, men at eventyrligheden, i en psykoanalytisk vending, er intern hos mennesket. Hele det forhold og den historie som opbygges imellem Belle og udyret, er en kortlægning af den måde hvorpå Belle, systematisk skaber en fantasi for sig selv, i hvilken tjenestefolkene er mennesker, udyret er en prins, og slottet er et fortryllende, smukt sted.

Disneys Skønheden og Udyret er således filmen om hvordan drømmeren bebrejder de ikke drømmende, konservative får (landsbyboerne), deres mangel på fantasi, hvorefter drømmeren, i skuffelsen over mødet med det reelle udgangspunkt for sine egne fantasier (slot og udyr), genskaber den konservative drøm, som hun kritiserede, og på den måde alligevel ender med at acceptere den orden, som hun flygtede fra. Belles ufrivillige rejse ender med accepten af, at der slet ikke var en rejse. Den eneste ændring der er sket, er sket i hendes hoved.

Disneys implicitte selvkritik

På mange måder er Skønheden og Udyret en variation over det klassiske patriarkalske trekantsdrama, hvilket kort sagt er en metafor for faderens overgivelse af sin datter, til en mand, en anden slags faderfigur. Belles fader en svag mand, han har mistet kontrollen og resultatet er det, som Disney hader mest, næst efter jøder, nemlig en selvstændig kvinde med egne drømme og ambitioner. Hun lever sig fejlagtigt ind i mandens rolle i eventyret, hun søger trolde og bønnestager, og forstår ikke at hendes køn ikke lader hende passe ind i denne rolle. Den eneste løsning på problemet, er at udskifte den svage patriark for en stærkere, faderen for udyret. Kun ved hjælp af en stærk mand, kan Belle finde sin vej tilbage ind i den orden, som hun afskyr, og således lære at acceptere den, og blive endnu en hjernedød Disney-prinsesse.

I et klassisk ideologisk tvist, sættes Belle til at kæmpe for den orden, som hun oprindeligt drømte sig væk fra. Som for at sige, at det der skal beskyttes er ikke dine skrøbelige drømme om eventyr, men den endnu mere skrøbelige orden, som du negligerede med dine egoistiske fantasier. Se hvordan du har rystet landsbyboerne, der nu, som du selv ville, udfordrer autoriteten (slottet), i en aggressiv version af det eventyr, du selv drømte om. Det her er alt sammen din skyld, og den eneste forløsning er at du nu beskytter det du hadede.

Ikke som de andre

Grunden til at dette alligevel er den mest interessante Disney-film, er dobbeltheden i de motiver som opstilles. Det patriarkalske samfund, den lille landsby, er et kedeligt sted, som underminerer menneskelig kreativitet, en funktion der opstilles som en styrke ved Belles ellers svage fader. Ligeledes, fordi Belles subjektivitet jo er fortælleren, fremstilles den stærke erstatning for hendes fader og den orden, som udyret repræsenterer, som en dårlig ting. Dette er dog kun såfremt, at det senere, med Belles hjernevask, bliver til en god ting. Alligevel vil jeg påstå, at der her opstår et selvkritisk perspektiv, om ikke andet så fordi tegnefilmen ikke bare er et eventyr, men et meta-eventyr. Det er ikke historien om en kvinde der ønsker sig et eventyr, og derefter får tilfredsstillet sin eventyrtrang ved rent faktisk at komme på eventyr. Dette er den langt mere brutale historie om selve processen hvorved kvinden tvinges til at benægte sin verdens traumer for at bilde sig selv ind, at hun lever i et eventyr.

Ved at tage dette lille skridt tilbage og lade os se på processen, i stedet for bare at smide os ud i den, bliver Skønheden og Udyret en anderledes Disney-prinsesse-film end de andre.

En flot, underholdende og interessant tegnefilm.

8/10 (Fordi Gaston er utrolig bevidst om proteinindholdet i æg)

Produktionsår: 1991

Instruktør: Gary Trousdale, Kirk Wise

Spilletid: 1 time 24 minutter