Den tyske journalist Kurt Toscholsky beskrev den typiske Stefan Zweig-læser som ‘en ikke ganske ung enke fra Frankfurt med mørkt hår, der sjældent gik ud, men hver aften sad roligt ved et bord og læste dannede bøger’.

Det forklarer ikke helt, hvordan Zweig, mens han levede, opnåede at blive den forfatter der blev oversat til flest sprog.

Skaknovelle og andre fortællinger indeholder 12 noveller udvalgt af Rasmus Vangshardt. De 12 noveller har ifølge Vangshardt alle overgangen fra den gamle til den ny verden som baggrundstema. Den gamle verden er den Stefan Zweig skriver så smukt om i Die Welt von Gestern – verden før 1. verdenskrig.

Novellen En episode ved Genève-søen handler om en russisk soldat udsendt til Frankrig i slutningen af første verdenskrig. Han flygter tværs over Europa, går over land, svømmer gennem vand. Han samles op af en fisker på Genève-søen. Ved et tilfælde er der en i fiskerbyen der taler russisk, og flygtningen øjner håb, indtil han hører, at zaren er død, og at det ikke er muligt for ham at komme hjem.

… og da man ikke kendte navnet på den fremmede, anbragte man et billigt trækors på hans grav, et af de små trækkors over en ukendt skæbne, som vores Europa nu er dækket med fra den ene ende til den anden.

Zweigs sprog er fortættet sanselighed. Det får man at føle, når man følges med ham ned gennem Måneskinsgyden, og hans beskrivelser af mennesker bliver næsten intime:

Et silkeblødt overskæg smøg sig sanseligt omkring det smalle og feminine ansigts varme læber, hen over den lyse pande lå hans bløde, brunt krøllede hår, hvert blik fra hans blide øjne var som et kærtegn – alt i hans væsen var blidt, indtagende og charmerende …

Citatet er fra Fireogtyve timer af en kvindes liv, der har været filmatiseret ni gange, og den unge mand fra citatet er kun en biperson, men en der skaber uro i selskabet på feriepensionen: Han stikker af med en gift kvinde, der efterlader sig mand og to børn. Det giver diskussioner blandt de øvrige gæster, og især de mandlige ægtefæller bliver meget bekymrede. Kun vores fortæller tager kvinden i forsvar, og det får en engelsk dame til at berette sin historie om kærlighed, savn – og raseri.

Et af mange fascinerende elementer ved fortællingen er, at to sider bruges til at beskrive et sæt hænder ved et spillebord, og man bliver blot lige så nysgerrig som fortællingens hovedperson: hvilket menneske tilhører disse hænder?

Skaknovelle er måske den mest velkendte af novellerne, og den handler om den anden verdenskrig og Dr. B’s ophold i Gestapos varetægt. En levende beskrivelse af, hvordan Dr. B ved et tilfælde og med stor risiko for sit liv slipper afsted med at stjæle en bog. Forfærdelig er skuffelsen, da han opdager, at den beskriver 150 partier skak. På den anden side er det bogen der redder ham fra spirende sindssygdom.

Oversættelserne er udmærkede og nutidige. Det gør Zweig tilgængelig for alle, men hvis man har læst hans noveller i tidligere oversættelser, kan man måske blive frustreret over et så moderne sprog. Brugte man ‘smalltalk’ på dansk i 1941?

Zweig giver et positivt billede af danskere. I novellen om den russiske flygtning er det en dansker der træder frem og tilbyder at betale for hans ophold, og i 24 timer i en kvindes liv er danskeren en sindig og lidt kedelig mand, der banker i bordet, når uoverensstemmelserne bliver for højrøstede, og siger ‘Gentlemen, please’.

Det er fantastisk læsning.

Skaknovelle er filmatiseret i 2021.

Skaknovelle og andre fortællinger

Stefan Zweig

Forord af Rasmus Vangshardt

Oversat af Lone Østerlind

498 sider

Turbine

Udgivet: August 2021

Birte Strandby