På en eller anden måde, på trods af al hendes kløgt og samfundsmæssige holdninger, var hun blevet en hustru, og hustruer er, som vi alle ved, usynlige.

Stærk roman om ægteskab og kærlighed. Lotto er manden, døbt Lancelot – og hans far hed Gawain – manden der er født med en sølvske i munden. Han har alt, og er som 22-årig studerende i gang med at arbejde sig igennem rækken af forelskede kvinder, indtil han møder Mathilde. Smuk eller interessant og den eneste for Lotto. De gifter sig hurtigt, men Lottos snobbede mor gør ham arveløs, fordi hun ikke billiger ægteskabet. De unge er ligeglade og lever en lykkelig bohemetilværelse. Lotto vil gerne være skuespiller, men har ikke held til at slå igennem. Så han begynder at drikke og i en natlig brandert skriver han et skuespil. Mathilde fortæller ham, at han skal være skuespilforfatter, og det bliver han – en anerkendt af slagsen. Lottos liv og ægteskab er basalt lykkeligt.

’Så snart vi kommer hjem, vil jeg besvangre dig, så det batter noget.’

’Det mest romantiske, du nogensinde har sigt til mig.’

Anderledes ser det ud med Mathildes liv. Lotto kender ikke hendes baggrund, og hendes familie har han aldrig mødt. Begge dele er der en grund til; romanens anden del er Mathildes historie, og den er forbløffende barsk og bitter.

Groffs sprog er blomstrende, malende, nuanceret, og som fortæller blander hun sig i diskrete parenteser i sine karakterers liv med lange mellemrum. Kunstgrebet i romanen er den virtuositet, hvormed forfatteren præsenterer to vidt forskellige sider af samme ægteskab – troværdigt og chokerende.

Lauren Groff

410 sider

Oversat af Merete Ries

Lindhardt & Ringhof

Udgivet: 2016