Så er Singleton på farten igen, og det handler mest om jagten på mænd til melodien: Åh, hvorfor er der ingen der elsker mig, krydret med selvmedlidenhed over at alle de mænd Singleton nærmer sig, styrter hjem til ex-kæresten igen. Kærlighedsproblemer er ofte interessante, men her er mange, og det kræver en indsats at få overblik over de forskellige mænd, især fordi de alene defineres ved deres forhold til hovedpersonen og ikke efterlades nogen anden personlighed – og højst et par sms-replikker pr. mand.

Romanen er som den første Singleton-roman i dagbogsform, og vi følger hovedpersonen i et år. Hun har et super job på en kommerciel radiostation, men også på arbejdsmarkedet sker der ændringer. Ellers går tiden i høj grad med shots og champagne samt føromtalte jagt på den perfekte mand. Det er en lang bog med tendens til pubertære indslag. Eller rettere det er her flosklen ’Få dig et liv’ ligger lige på tungen.

En del af vanskelighederne begrunder Singleton med sin overvægt, og hun har her følgende betragtning: At den overvægt der ville kalde hende fed i mediebranchen, højst ville kalde hende frodig i pædagogomgivelser. I det hele taget er der mange og opsigtsvækkende spekulationer over vægtens indflydelse på chancen for vellykkede parforhold, og her er måske nok stof til eftertanke.

Sproget er talesprogspræget, og det giver lidt liv i en roman, der ellers kunne være dømt død fra begyndelsen. Forfatterens taksigelser er anbragt før slutningen, men det er svært at afgøre hvorfor – slutningen bringer ikke rigtigt noget nyt.

Kult for parforholdssøgende singler eller bud på årtiets triviallitteratur?

Forfatter: Marlene Weybøll
256 sider
Phabel
Udgivet: 28.01.2010