I disse tider hvor alle spørger, hvor kreativiteten blev af, er det godt at vide, at den kan man møde i Sigurds ABC med Jeanette Brandts fantasifulde tegninger.

Sigurds ABC er som bekendt ikke den første af sin slags. I 1967 udkom den uforglemmelige Halfdans ABC med Ib Spang Olsens tegninger. 22 år efter i 1989 udkom Snudens ABC af Flemming Quist Møller som hjælp til Snuden, der havde lidt svært ved at lære bogstaverne, og i 2011 udkommer så Sigurds ABC, der både udfordrer og anerkender sine to forgængere.

Der er ganske store indbyrdes variationer mellem de tre bøger, men de er tilsyneladende skåret over samme læst. Det er måske ikke så sært, eftersom vores alfabet ikke har undergået nogen forandringer i mange år, men også de tre bøgers forhold til format, forside, farverigdom og fantastiske tegninger er ensartet.

Af de tre fremstår Halfdan Rasmussens som den mest velordnede. Han holder sig konsekvent til de relativt korte digte i modsætning til Flemming Quist Møller, der udmærker sig ved en mere løssluppen stil med såvel digte som sætninger med bogstavrim.

Såvel Halfdan som Snuden dyrker begrebet vrøvlevers, hvor Sigurds digte er om ikke realistiske så i hvert fald jævnligt har en historie eller et indhold, der giver mening. Sigurds digte er relativt lange ofte tre eller fire strofer, måske fordi de er beregnet på at fungere sammen med musikken, hvad de da også gør pænt og overbevisende.

I øvrigt kan man i digtningen genfinde inspirationen fra Halfdan Rasmussen for eksempel under bogstavet C:

I Halfdans ABC:

Citroner er sure og gule,

Cigarer er fulde af røg.

Charlotte er cyklet til Thule med to kasser øl og et løg,

så hun har nok tabt sig en smule.

I Sigurds ABC fylder digtet om C fire strofer, og her er Carla cyklet af sted mod Calcutta.

Genkendelsens glæde finder man også ved bogstavet F. Her går alle tre ABCer i krig med bogstavrim – tydeligvis med en forkærlighed for verbet fange.

Halfdans:

Freddy Fræk fra Fakse fangede i fælder femten flotte friske fiskefrikadeller

Sigurds:

Finn fangede de fire rejer.

Men også Snuden er med på banen:

Fuglen fangede fjorten frække fjordrejer. Fiskeren fangede fire frømænd.

Til gengæld kan man fastslå, at når det drejer sig om virkelige udfordringer som ved bogstavet Q, så er både Halfdan og Snuden hurtige til at hoppe over, hvor gærdet er lavest:

Halfdan Rasmussen slipper nydeligt men beskedent om ved det:

Q er et bogstav i alfabetet. Man bruger det sjældent men her kan du se det!

I Snuden droppes de pædagogiske intentioner øjeblikkeligt for at gøre plads til:

Q bruges kun i navne og udenlandske sprog

Men vi skal ikke savne et Q i denne bog

– det er sikkert og vist

så sandt jeg hedder Quist

– og så sandt jeg hedder Møller

gir jeg straks en omgang øller!

Hvorimod Sigurd tager udfordringen op og ruller sig helt ud:

Queeny Qvist fra Qatar

elskede at deltage i quizzer.

Queeny deltog i en quiz med sin far,

hvor man ku’ vinde en pose lakridser.

 

’Quebec ligger i Canada,

Qatar ved den arabiske kyst,

Qaanaaq ligger i Grønland,

og Qing-dynastiet var langt mod øst!’

 

Queeny Qvists far var imponeret,

Queeny kunne ikke lade være med at grine.

Han sagede: ’Queeny, hvor ved du alt det fra?’

’Det ved jeg da fra min q-sine!’

Overordnet er Sigurds ABC langt mere omfattende end forgængernes. Der er flere og længere vers, og ofte en klar historie med pointe. Samtidigt er versene sangbare, hvilket også fremgår af den vedlagte CD. Hvert digt/sang repræsenterer sin egen rytme og sin egen musik. Der er for eksempel caribiske rytmer under C, hvor digtet bekvemt indeholder ordet congas, og der er popmusik under A, hvor ABBA er nævnt i digtet – og på CDen lyder Sigurd Barrett som ABBA.

Musikken er hele bogen igennem tilpasset bogstaverne, således er der violinmusik til sangen ved bogstavet V, og Country og Western musik/sang med wendelsyske W’er ved bogstavet W: Er wi ikk’ wokset op sammen i Harboøre?

Dermed kommer bogen også logisk frem til sammenhængen mellem X og xylofonmusik, hvor Halfdan og Snuden i stedet kaster sig over henholdvis enkeltsætninger og bogstavbilleder:

X er et vejkryds hvor bilen kan vende. X er en savbuk hvor far saver brænde. X er i Texas og Alex og Brix. X er et bogstav der rimer på heks!

Kun Sigurd har gennemførte bogstavrim ved X, men ellers er bogstavrimene hyppigt tilbagevendende, og ved K vil kreativiteten ingen ende tage:

Om K siger Snuden:Karlo knapper kænguruen, Kalimba klemmer krokodillen, Kamilla keder kavaleren. Kongen koger kaffen.

Sigurds K-vers er tydeligvis taget ud af sproget anno 2012:

Kromutter Kis syntes, det var kanon

med klassisk klaver til kebabben.

Kis kørte klaveret med kran hen til kroen:

’Klap køer, ellers er det ud af klappen!’

 

Kort efter klappede de kebabspisende køer,

de var kede af, de havde kanøflet hende før.

Så hvis du hører klassisk og ikke forstår et klap,

kan det være, at det hjælper med kakao og kebab!

Og Halfdan har her skrevet de uforglemmelige ord:

Kanonkongen Knold,

der var gal som trold,

købte kugler og krudt for en krone.

Kom en mægtig portion

i sin store kanon,

og skød hoved og hat af sin kone.

Sigurds digte vil næppe opnå at blive helt så uforglemmelige som Halfdans, dertil er de for lange og ikke helt så rappe, selvom de ligesom digtene i de to andre ABCer rummer en egen opfindsomhed grænsende til det glade, smittende vanvid. Til gengæld bringer musikken til Sigurds ABC os vidt omkring geografisk såvel som instrument- og genremæssigt. CDen indholder både rap, blues, jazz, klassisk, og som nævnt kan alle sangene synges, men en del af dem er udfordrende for den uøvede, især kan man løbe ind i vanskeligheder i forbindelse med operabogstavet O.

Hvis man ser pædagogisk på bøgerne, så er Halfdans graciøse vers de første til at vandre ind i et par opmærksomme barneører. På grund af de mundrette rim kan de let læres udenad, endda før barnet forstår alle ordene.

Snudens sentenser kan også hænge ved men er ikke nødvendigvis børnevenlige og giver muligvis ikke den samme begejstring for uendelig gentagelse, ligesom Sigurds digte måske heller ikke lander først for på hverdagssprogets tag-selv-bord. Til gengæld er Sigurds de pæneste – i betydningen moralsk uanfægtelig – og ikke blot i nærheden af for eksempel Den store Bastian og dennes omfattende overlevering af død og ulykke. Så behøver man som oplæser ikke at være bange for at skræmme de små eller påvirke dem i en uheldig retning. Her er ingen Else der sprækker eller en Iben der bliver irriteret. Der er tværtimod en næsten sukkersød harmoni af den ufarlige slags lidt i lighed med den omskrivning af eventyr der fandt sted i 70’erne, fordi voksne smagsdommere skønnede, at børnene kunne tage skade af eventyrenes brutalitet. Desværre ryger der dermed også noget af slagkraften og muligheden for at digtene klæber til hukommelsen de næste 40 år som Halfdans: Bennys bukser brændte…

På illustrationssiden forholder Ib Spang Olsen sig strengt til digtets indhold. Hver side er forsynet med et stort billede af det centrale motiv – een tegning pr. bogstav. De fleste husker måske Else med pels og pølser. Det står i kontrast til de to andre ABCers spraglede og forskelligartede udtryk, hvor Snuden sagtens kan have mange forskellige og adskilte illustrationer på siderne, afhængigt af hvilke motiver bogstaver og sætninger lægger op til, mens man i Jeanette Brandts fascinerende illustrationer møder billeder med mange karakterer både fra digtet men også andre repræsentanter for det pågældende bogstav: En syngende nonne i selskab med en nisse og to næsehorn ved et digt der reelt handler om nødder. Ved børn stadigt, hvad en nonne er? Illustrationsmæssigt er der masser af gode muligheder for at diskutere bogstaver, lyd og andre fænomener udfra alle tre bøger.

Sigurd Barrett har et ganske særligt talent for musikalsk formidling til børn, og det er også styrken i Sigurds ABC i forhold til de to andre: Den musikalske rundtur der skaber sammenhæng i børnehøjde mellem tekst, musik og billeder. CDen spænder bredt og vil også kunne gøre sig i musiktimerne.

Udgivet 2011

Anmeldelse FriskoleBladet den 23. marts 2012

Birte Gam-Jensen