15 år er gået, siden Sofia stak af fra Tågeøen og ViaTerra-sekten. Hun lever sammen med Benjamin og datteren Julia. Hun har skubbet oplevelserne fra Tågeøen og sekten med den karismatiske og psykopatiske leder Franz Oswald om i baghovedet. Oswald endte i retten, og hun har ikke hørt noget til ham siden. Datteren Julia er en aktiv og udadvendt teenager der jævnligt udfordrer sin mor, men ellers er tilværelsen næsten ren idyl. 

Indtil Franz Oswald dukker op igen i medierne med sin ViaTerra-sekt. Han er ældre, mere velklædt og mere karismatisk end nogensinde. Så længe han kun er i medierne, kan Sofia tackle det, men snart begynder hun at høre fra ham, og Oswald begynder at interessere sig for Julia.

Sofia vil gerne genopbygge bostedet, der blev nedlagt af stormen i den foregående roman, og Oswald kommer med gode tilbud og masser af penge til Sofia, men Sofia stritter imod, og hun har flere grunde til ikke at ville have ham i sit liv. 

Pludseligt står der mange penge på Julias børneopsparing, dernæst bliver Julia forulempet af en mand, der tager pornografiske billeder, og Sofia får uventede, natlige gæster. Hun er ikke i tvivl om, at Oswald står bag, men er der flere?

Fortællevinklen er delt mellem Sofia, Oswalds ene søn og Julia, og det er en net fortælling om en psykopat og hans viljesvage medhjælpere, om en børneskole der mishandler børn fysisk og psykisk og om voldsom jalousi.

Romanen er lige en tand bedre end sine forgængere, Sekten der genopstod og Sekten på Tågeøen. Karaktererne er en anelse mere autentiske, selvom det stadigt kan være vanskeligt for læseren at fange omfanget af Oswalds påståede altovervældende charme, når man samtidigt læser om hans sindssyge handlinger.

Sektens børn

Mariette Lindstein

Oversat af Signe Lyng

464 sider

Gyldendal

Udgivet: 14.04.2021

Birte Strandby