Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild.  Grundtvig

Det er ikke fordi vi mangler sangbøger i Danmark. Vi har haft adskillige skolesangbøger i tidens løb, vi har Højskolesangbogen, DGI har egen sangbog, friskolerne har Dansk Skolesangbog. Vi har De små synger, Arbejdersangbogen, Politikens lystige Viser og en lang række andre. Men derfor kan en sangbog med sange om det danske sprog godt være på sin plads.

Udgiverne mener, at det danske sprog i dag er truet på tre forskellige områder. Dels er der internationaliseringen, herunder det at der på visse uddannelser undervises på engelsk, og der er uddannelser der ikke har et dansk ordforråd. Dels tager vi jævnligt engelske udtryk til os blandt andet, når vi bevæger os ind på områder som marketing og management. Og dels mener udgiverne, at det danske sprog er genstand for en voksende ligegyldighed; måske som følge af hastig sms- og mailkorrespondance med upålidelige stavekontroller skabt i USA.

Modtrækket er derfor at fokusere på sproget med vægt på det poetiske sprog. Vi begynder med historien. Den er ikke så lang men kommer omkring de fleste af vores velkendte digtere, Brorson, Ploug, Grundtvig – naturligvis, Oehlenschläger, og der er også de yngre: Ebbe Kløvedal Reich, Sebastian, Benny Holst, Benny Andersen.

Nogle af sangene kender vi udmærket: Vort modersmål er dejligt, Der er et yndigt land, Det haver så nyligen regnet. Sidstnævnte var oprindelig en lejlighedssang skrevet i anledning af en sønderjysk delegations besøg i København i marts 1890, selv om sangen – med lidt ændret indhold – især blev kendt under besættelsen.

Højskolesangbogen får særlig opmærksomhed, og det viser sig, at i dens mere end 150 år lange levetid har kun tre sange overlevet fra den første udgave til i dag. Vort modersmål er dejligt er en af dem.

Historien lægger vægt på de ældre digtere, men der findes mange nyere sange i samlingen. Lidt overraskende finder vi PHs Tag og kys det hele fra mig. Julies sprog af Benny Holst må være selvskreven i en bog med sange om sprog, men også Niels Brunse, Piet Hein, Jens Raahauge og Per Vers har gjort indtryk. Der er ingen sprogsange skrevet af kvinder. Findes der nogen? Til gengæld er uforlignelige uovertrufne P. Sørensen Fugholm på banen, her som skolerevser:

Uvidenheden springer alle grænser;

man aner knap hvem Øgenslæger er,

man ved ej, Paulus havde filipenser,

og ej, at Gimle lagde på Fredsber.

At Demostenes leved kuns af stene,

er ukjendt, ja man aner næppe, at

Napolium var gift med Sankt Helene.

I sandhed!! Det er meget ilde fat!!

… med en klar opfordring til forældrene i sidste vers:

Vogn, danske børns forældre, vogn til dåd.

Der er noder til sangene, og der er omtaler af forfattere og komponister. Sange om det danske sprog har mange kvaliteter, som det må være tilfældet, når man tager den bedste digtning fra gode poeter, men det er vanskeligt at se bogen som et våben i forsvaret for det danske sprog. Formål og afgrænsningskriterier kunne have været bedre præciseret.

Sange om det danske sprog

Red.: Lise Bostrup

160 sider

Forlaget Bostrup

Den danske Sprogkreds

Udgivet: 2018

Birte Strandby