I Danmark i 2016 var der en forælder med en psykisk lidelse i 34.500 børnefamilier. Det vil sige, at 60.000 børn var berørte. Andre børn oplever, at forældre bliver syge og dør, og nogle forældre har problemer med alkoholafhængighed.
Forældrenes problemer kan være stærkt belastende for børnene, men med Samtaler med unge pårørende kan fagpersoner få hjælp til at identificere børn der belastes af forældreproblemer, og med den rette støtte kan man undgå, at barnet eller den unge får psykologiske og udviklingsmæssige problemer.
Forfatteren har interviewet 21 unge i alderen 15 – 25 år for at få deres vinkler på problemerne med forældresygdom, død eller alkoholisme, og en enkelt af de unge har en far i fængsel. Det er vidt forskellige problemer, men en del af følgevirkningerne for de unge pårørende er fælles.
For eksempel gælder det, at det er ikke diagnosen, sygdommen eller funktionsnedsættelsen der er afgørende, men i høj grad omfanget, graden og varigheden af belastninger, og det er væsentligt om der er støttende netværk, hvordan familiens funktionsniveau er , hvordan familien kommunikerer, og om forældrene involverer sig i barnets liv.
Der er også forholdet til omgivelserne, til klassekammeraterne. Her afslører de forskellig interviews, at det sociale liv i klassen er vanskeligere for hende, hvis far er i fængsel, hvorimod hende med den alkoholiserede mor oplever at klassekammeraternes mødre tager hende med hjem efter skoletid. Der er børn og unge der lærer at holde mund og skjule familiens problemer, især hvis det drejer sig om alkoholiserede forældre, hvor der kan være tale om medafhængighed fra familiens side. Det kan være vanskeligt at gennemskue for fagpersoner, og det er uhyre sjældent, at børnene selv beder om hjælp – oftest fordi de ikke ved, hvilke muligheder der findes.
En større åbenhed vil kunne hjælpe, men den moderne præstationskultur lægger umådeligt pres på unge, og død, sorg og sygdom er tabubelagt.
Der er sundhedspersoner der har til opgave at undersøge, om der er unge pårørende til den ramte. I de tilfælde skal sundhedspersonen sørge for inddragelse og støtte, videregive alderssvarende information og henvise barnet til professionelle støttende tilbud. Det er også væsentligt for sundhedspersonen at vurdere, om barnet/den unge har copingstrategier, viden om sygdommen eller problemet og eventuelt støtte fra én forælder. Hvordan ser det ud med begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed for barnet? Til at håndtere problemerne kan sundhedspersonen se på, om der er hjælpe at hente i skole/børnehave, om barnet har fritidsinteresser, og om der er andre voksne der kender familiens situation, uden at være familie.
Med stemmerne fra de unge pårørende får man et overblik, over de problemer der er fælles og som kan tackles med den rigtige støtte. Samtaler med unge pårørende giver både relevant information og fornuftige redskaber til fagpersoner og omgivelser.
Samtaler med unge pårørende
Ingelise Nordenhof
med bidrag af Mathilde Zwinge
Forord af Haldor Øvreide
276 sider
Akademisk Forlag
Udgivet: 18.09.2019
Birte Strandby
