Flere og flere børn går børnehaveklassen om, og en ganske stor del unge forlader skolen uden grundlæggende skolekundskaber. Inge Schoug Larsen påviser, at de to ting hænger sammen: Hvis indskolingen ikke går godt, forøges risikoen for forsømmelser, og det øger sidenhen risikoen for tidlig skoleafslutning.

Der kan være flere grunde til, at indskolingen ikke går som forventet, og en af årsagerne kan være, at der er meget forskel på de to institutioner, børnehave og skole. I børnehaven er aktiviteterne i stort omfang selvvalgte, i skolen er der fokus på læring og krav om kvalitet, krav til opmærksomhed; og kommentarer til adfærd demonstrerer andre evalueringer og forventninger end i børnehaven.

I modsætning til voksne råder børn ikke over erfaringens beskyttelsesstrategier: Vi kan jo ikke være lige gode til alt, han forklarede det dårligt, der var ikke tid. Derfor kræves særlig opmærksomhed på børnene i den sårbar overgang, når hovedfokus skifter fra leg til læring. Oplevelsen af kompetence påvirker motivationen, og derfor skal barnet understøttes i overgangen. Et eksempel er drengen hvis identitet og kompetence hænger sammen med hans fodboldspil i børnehaven. Han har ikke den samme mulighed for at spille i skolen, hvorfor han bliver mindre eftertragtet af de andre drenge og dermed gradvis mere usikker.

Det er i den forbindelse vigtigt med tryghedsskabende faktorer såsom et tæt positivt samarbejde mellem forældre og professionelle og en øget indsats for at lære børnene institutionens regler og normer ud fra den betragtning, at når adfærd forfejles, er det ofte fordi konteksten ikke er forstået.

Desuden kan man eventuelt sørge for at de små har en ’storeven’, og at der også er tryghed på legepladsen. På nogle skoler bruger man skolefritidsordningen som forbindelsesled og åbner for adgang til SFO’en allerede i april og maj.

Herudover foreslår Inge Schoug Larsen en overgangspædagogik, en etableringsproces, der omfatter et tættere samarbejde mellem pædagoger og lærere, overvejelser om hvorvidt erfaringer fra børnehaven kan komme med i skole, og om der er venner og/eller objekter (bamser til eksempel), der kan medvirke til at lette overgangen.

Det anbefales at revurdere barnets skoleparathed ud fra hvad det kan alene og hvad det kan med hjælp fra andre og desuden inddrage institutionernes forbindelsesevne, altså evnen til at få barnet til at føle sig kompetent og inkluderet. Overskridende narrative begivenheder er beskrevet som anvendeligt værktøj.

Bogen omfatter en afvejning af muligheder og barrierer. Hvordan influerer den overordnede lovgivning, målsætningen i institutionen, skole/hjem-relationer? Og hvordan skabes et tværfagligt samarbejde bedst til fordel for barnet?

Inge Schoug Larsen

165 sider

Akademisk Forlag – Professionsserien

Udgivet: 2014