Den blå beton klemmer freden ud af drømmenes slipstrøm …
Saga bor på et lånt kollegieværelse i Reykjavik og er studerende i en alder af næsten 30 år. Hun har forladt København, fordi hun var rastløs, fordi hun søgte noget, og i Reykjavik studerer hun musikvidenskab og tager cellotimer hos en kendt cellist. Det er ikke rigtigt nok til at give hendes liv indhold, men så møder hun Jakob … damernes præst og de søgendes lindring.
Hun tiltrækkes af hans prædikener, hans diskussionsklub og hans person, selvom hun smukt omtaler ham som lille mand med vigende hårgrænse og en alt for kedelig kone. Tiltrækningen er kraftig, og Saga kan ikke hele tiden skille den ud fra religionen. Hun bliver døbt og gør Jakob til sin sjælesørger. Jakob er ikke blind for hendes voldsomme interesse for ham. Han kan lide hende, og han er glad for det nye medlem af menigheden, men har ingen planer om at udvikle forholdet yderligere. Alligevel er hendes interesse smigrende, hans mangeårige ægteskab bliver stillestående ved sammenligning.
Saga trisser rundt i sin egen navle, og sommetider kan hun ikke vurdere om det er Jakob eller religionen hun har brug for, eller noget helt andet.
Det er som at læse Den unge Werthers lidelser i en nutidig version. Der er kun en vej. Romanen er på sin vis gribende, men den er også lang og omstændelig i sin fremstilling af Sagas søgende sind. Hvis man af en eller anden grund ikke helt kan følge Saga, så har man som læser ikke mange chancer for en stor læseoplevelse.
Mette Marie Bjergager
Saga om Saga
279 sider
Eksistensen
Udgivet: 2017
Birte Strandby
