Poul Funder Larsen er Jyllands-Postens korrespondent i Berlin og har tidligere boet i Moskva og i Ukraine. Ti års ophold i Rusland har givet et godt kendskab til både russisk og sovjetisk historie og ikke mindst til den imperialistiske tankegang hos den russiske elite og hos mange ældre og midaldrende russere. Basalt en fortælling om, hvorfor Ruslands invasion af Ukraine ikke burde have været en overraskelse for nogen.

Funder Larsen begynder Ruslands historie i 1989, men har tilbageblik til det sovjetiske rumeventyr og den første udvinding af den russiske olie, der dels ændrede økonomien og dels blev en gamechanger for det russiske diktaturs forhold til de frie markedskræfter. Alt andet var styret af planøkonomien. Sovjetunionen var også storeksportør af våben, men mest til landene i Warszawapagten. 

De mange oliepenge kunne have været brugt til udvikling – russiske virksomheder var betydeligt mindre energieffektive end deres internationale konkurrenter, men ud fra en betragtning om, at det man ikke havde, kunne man købe sig til, blev det forældede økonomiske system ikke udviklet, og ingen innovation fandt sted, omend den nye rigdom gav lidt mere velstand til befolkningen.

Funder Larsen skriver også, at den tragiske hændelse med ubåden Kursk i 2000 var indledningen til  Putins stadigt fastere greb om russisk tv, og med det også den svindende pressefrihed og indgreb i russernes politiske rettigheder. At Vesten også har svigtet er indlysende. Putin foreslog i 2000, at Rusland blev medlem af NATO. Clinton sagde, at det havde han ingen problemer med. Der eksisterer en rammeaftale mellem NATO og Rusland, men man er langt fra at tale medlemsskab, og heller ikke i forhold til EU har Vesten formået at knytte Rusland tættere til et internationalt samarbejde.

Vejen til krigen i Ukraine er ikke usynlig, og vestlig overraskelse i den anledning må være spil for galleriet, hvis man har fulgt bare en smule med. Mellem 2000 og 2022 har russerne brugt 1100 milliarder dollars på militæret. Det er usædvanligt meget for et land der ikke er på vej i krig.

Angiveligt ønsker Rusland at opnå militær paritet med Vesten, og Putin har en stor del af befolkningen bag sig, især russere der er født i 1960’erne og 70’erne og har oplevet Sovjetunionens kollaps som unge. Eventuelle protester mod styret skal komme fra unge russere i områder hvor arbejdsløshed og fattigdom er særligt stort.

Ruslands tusmørkeår er en ren tour de force i nyere russisk historie. Bogen er forsynet med et persongalleri, fortrinsvis oligarker og politikere. Gennem bogen får man et indtryk af hensigter og folkestemning. Funder Larsen fortæller også om selv at være tilskuer til historien. Samlet en grundig men ikke særligt overskuelig indføring i de begivenheder og handlinger der fører os ud i en forventet krig, og samtidigt fører russerne tilbage til kommunistisk diktatur.

Man kan kun håbe på snarlige fredsforhandlinger.

Ruslands tusmørkeår

Fra Sovjetunionens fald til Putin og krigen i Ukraine

Poul Funder Larsen

386 sider

Gyldendal

Udgivet: 24.02.2023

Birte Strandby