Roskilde Festivalen begyndte i 1971 som en todages begivenhed med 4.000 betalende gæster. I dag varer den en uge og der kommer 80.000 gæster. Skønt festivalen nu er et mere kommercielt foretagende end dengang, den blev initieret efter ide fra Woodstock og hippiebevægelsen, så engagerer den omtrent 30.000 frivillige heraf de 25.000 fra foreninger og klubber.

To gymnasieelever og en musikmand lagde grunden, og den første festival blev både mere succesfuld og langt mere krævende end forventet, ikke mindst fordi festivaldeltagernes tilsyneladende vedtog at smide alt affald, hvor de gik og stod, og det der kunne være blevet til et beskedent overskud, blev i stedet af indlysende årsager anvendt på betaling for professionel kommunal oprydning. Det med affaldet er sammen med mudderet et karakteristika ved festivalen: 2012 bød på 1.850 tons affald.

Siden kom en engageret ungdomsskoleleder til, Per Larsen. Leif Skov repræsenterede festivalen og stod for planlægning af musikken, og fra 1995 overtog Henrik Rasmussen den administrative styring, og fik de mange private aftaler formaliseret og sat i system – en nødvendighed på grund af det omfang festivalen havde fået. I samme forbindelse måtte Roskildefonden lære at donere overskuddet hensigtsmæssigt og ikke i så stort omfang investere i institutioner, hvis drift til stadighed var afhængig af, at festivalen gav overskud.

Bogens undertitel ’Ledelse af frivillige’ fylder kun en begrænset del. Mest plads optager historien, De Vilde Engle der stod for vagtordningen i 1971, festivalen som studieobjekt for politi og sikkerhedsfolk fra hele Europa, katastrofen i 2000, der kostede ni unge mennesker livet og mudderrekorden i 1977, der fik Roskilde kommune til at anlægge dræn og bedre veje.

Udover fænomenet så gav Roskilde os begrebet Smat: Klæbrig masse bestående af sennep, ketchup, kartoffelsalat, opkast, fækalier, glasskår, udkrads. Værst ved høj varme, når blandingen begynder at gære.

Ib Konrad Jensen

Den danske ledelseskanon

156 sider

Gyldendal Business

Udgivet: 20.06.2014