Debutroman der rummer en blanding af Umberto Eco, Dan Brown og ikke mindst en solid Danielle Steel/Barbara Cartland inspiration.

Wills og Alexs mor er den sidste kvindelige arving efter dronning Elisabeth den førstes astrolog, og hun beslutter af indlysende årsager, at familiens mystiske arv for første gang skal overgå til en søn. Will begiver sig ud på skattejagt, men kommer ikke langt og hans prosaiske bror overtager arven og forpligtelsen.
Lucy får indopereret et nyt hjerte, og Alex er den omsorgsfulde læge, der overvåger operation og helbredelse med stigende personlig interesse. Operationen går fint. Der er ikke det mindste tegn på afstødning af hjertet. Lucy lever stort set godt med de nye restriktioner for kost og adfærd, men andre ting er lidt mærkelige. Lucy er eksempelvis højrehåndet, men begynder stadigt oftere at bruge den venstre, hun har været vegetar i mere end 10 år, men får nu pludselig lyst til kød, og når hun præsenteres for Alex og Wills venner føler hun tit, at hun kender dem i forvejen.
Bortset herfra forfølger hun sammen med Alex gåderne der fører til den hemmelige arv, stærkt forfulgt af lykkejægere der også søger det, der er for enden af regnbuen. Det bliver ret uhyggeligt og livsfarligt for nogle af jagtselskabets medlemmer, men alt ender i idel lykke.

Romanens ide er spændende. Det samme kan man sige om de spidsfindige gåder, og der ligger megen god research bag historien om Elisabeth, Shakespeare og deres samtidige, men samlet set er romanen tung og jævnt forvirrende, og den indeholdte kærlighedshistorie befinder sig på et diabetesfremkaldende niveau.

Titania Hardie

Oversat af Michael Krefeld
460 sider
Forlaget Punktum
Udgivet: 20.04.2011

Birte Strandby