Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 danskere symptomer på alvorlig stress hver dag. 1400 danskere dør af stress om året, og det koster årligt samfundet 14 milliarder kroner i sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsen.

Og hvad kan man så gøre ved det? Det er her robusthed kommer ind i billedet. Mental robusthed hjælper os til at håndtere modgang, traumer, kriser, trusler, stressfyldte begivenheder og andre udfordringer. Robusthed fremmer desuden den mentale sundhed, helbredet, de sociale relationer og forbedrer præstationerne. Det interessante er således, om vi kan forbedre robustheden, og ja det kan man. 50 % af robustheden er genetisk, 10 % er vores livsomstændigheder, det vil sige rigdom/fattigdom, geografisk opholdssted, har vi børn eller ej, og de sidste 40 % er, hvordan vi tackler vores situation. Det betyder, at vi kan træne i optimisme og positiv psykologi, og det er også hvad forfatterne diskuterer i bogens artikler.

Indledningsvist slås fast, hvad det er der stresser os: det kan være vores grådige tilbøjelighed til at ville have det hele: præstationsorienteret arbejde, maratonløb i fritiden, altid at servere gourmetmad og have kvalitetstid med ungerne samt at leve økologisk. At leve økologisk nævnes jævnligt som en stressfaktor, men burde vel være det modsatte? Det er desværre et punkt der aldrig uddybes.

Der er tre ting man kan tage fat på, når man skal have indstillet mind settet på mere positive vinklinger af hverdagen, nemlig adfærd, tanker og fysiologi. I forbindelse med adfærd og tanker, skal vi lære ikke at reagere blindt på vores følelser, og til det findes der forskellige anvendelige strategier: positiv kommunikation retorik, aktiv lytning, assertiv kommunikation, Appreciative Inquiry, positiv psykologi. Om anvendt korrekt er positiv kommunikation en løsningsmulighed, når man står med de virkeligt ubehagelige opgaver

Robusthed i praksis rummer bud på, hvordan man udvikler sin styrke og sin resiliens. Flow og teams bearbejdes særskilt, og robusthed i organisationer er emne for en af artiklerne.

Der er i antologien gjort plads til egne notater, og det er fint nok, men enkelte steder ville det have været rart med et eksempel til illustration af, hvad der menes præcist, når man for eksempel skal beskrive ‘en situation hvor mine følelser har vildledt mig’.

Andre steder virker de nævnte cases lidt tyndbenede: En af forfatterne, en konsulent, opsøges af en dame, der har mistet sit job og sin kæreste. Hun har fået en sygdom og har generelt lidt svært ved at se lyset. I løbet af sessionen kommer hun frem til, at pessimisme ikke gør noget særligt for hende, og at der er andre positive ting ved livet. Det er naturligvis godt, men hvordan hun kommer frem til det positive resultat står hen i det uvisse.

Slutteligt behandles resiliente organisationer og samfund, her eksemplificeret med Vejle Kommune der har igangsat en resiliensproces omfattende både social sammenhængskraft, Smart City og bygning af en dæmning til afhjælpning af klimaforandringerne.

Robusthed i praksis har helt konkrete forslag til, hvordan vi bliver mere robuste, og især den robuste kollektivitet skal der nok blive anvendelsesmuligheder for fremover.

Malene Mygind og Frans Ørsted Andersen (red.)

Rikke Dinnetz, Tanja Staal Wegner, Nina Tange, Mette Marie Ledertoug, Eva Hertz, Mads Bab, Nikolaj Juul Jakobsen, Claus Elmholdt, Jonas Kroustrup

Robusthed i praksis

– individuelt og kollektivt

251 sider

Forlaget Mindspace

Udgivet: September 2017

Birte Strandby