Informed decision-making is a critical component of meaningful human control …

Hvem kan stilles til ansvar for handlinger begået af et autonomt våbensystem?

Vi har vel aldrig været i tvivl om politikernes skyld og generalernes ansvar, og på mange måder er det meget vanskeligt at fatte, at ansvaret for krig og våbenbrug kan distancere sig fra menneskelig kontrol. Men er der ansvarsfraskrivende risici forbundet med moderne krigsteknologi, og har vi måske behov for nye overordnede retningslinjer for hvordan vi regulerer forholdet til de våben, vi selv har skabt? Et tingenes parlament?

Den teoretiske del i Robotterne styrer! tager udgangspunkt i Bruno Latours aktør-netværk-teori og gør dermed både teknologi og mennesker til dele i det samme maskineri. Dermed accepteres, at militær, teknologi og politik former hinanden og skaber de narrativer, der beskriver de problemstillinger, der er afgørende for tidens forhold til krigsteknologi.

Ligeledes er der behov for, at nogen definerer begreberne, for man kan som bekendt ikke lovgive om noget, som man ikke kan præcisere, hvad er. Man skulle tro, at det umiddelbart var relativt enkelt, men trods diskussioner i FN og NATO er der ikke konsensus om, hvad et autonomt våbensystem er. Samtidigt går våbenteknologien virkelig hurtigt, og måske bliver det langt lettere at sende en hær af robotter i krig.

More and more aspects of warfighting are not only leaving the realm of human senses, but also crossing outside the limits of human reaction times.

Og hvem bestemmer, når piloten foretager en beslutning alene på baggrund af information fra sensorer og computere? Hvem har kontrollen? Med kontrol menes der accountability, moral responsibility, controllability, men er det egentligt programmøren, generalen eller producenten der har det største ansvar?

De mange aspekter i krigsførsel trækkes ind, og der er også en diskussion om, hvordan politikerne opfatter deltagelsen i våbenudviklingen. Når Danmark for eksempel indkøber kampfly til 20 milliarder, så er det ikke kun, fordi F-16-flyene er forældede. Vi kunne have fået nye F-16 fly, men kampflyene skal også være nyeste version, fordi de tjener til adgangsbillet til det internationale forum, hvor krigene besluttes, og det er åbenbart stadigt væsentligt at være med på beatet i forhold til Rusland. I hvert fald udtaler en militærmand, at man var nødt til at afvente en blå regering for at få bevilliget nye kampfly.

Robotterne styrer! byder på nogle ret avancerede overvejelser, og vi kommer også ind på menneskets frie vilje. Det er ikke helt let at sætte sig ind i de tanker der ligger bag våbenudvikling, men der er næppe tvivl om, at bogen lægger op til virkeligt nødvendige diskussioner.

Peter Svarre er inde på lignende, men civile, diskussioner i Hvad skal vi med mennesker?.

Robotterne styrer!

Militær teknopolitik og risikoledelse i praksis

Katrine Nørgaard og Søren Sjøgren (red.)

209 sider

Samfundslitteratur

Udgivet: 2019

Birte Strandby