Hvert år udsender Ripley’s museer en årbog om verdens mest mærkværdige mærkværdigheder. Ripley har 12 museer rundt omverden i bl.a. i Danmark (København) og 19 forskellige steder i USA.
De samler genstande, filmklip og billeder med det mest utrolige fra hele kloden, og er man til det underlige, gådefulde og mærkværdige fænomener og groteske facts om dyr og mennesker, så er her virkelig noget at komme efter.
Hver eneste side i dette gennemillustrerede værk er fyldt absurde hændelser, utrolige facts samt mennesker og dyr som har udviklet på de mest underlige måder. Er man ikke klar over hvilken utrolig mangfoldig verden, vi lever i, så får man så sandelig syn for sagen i denne her bog til sofaen eller drengeværelset. Der er altid nogle billeder, man kan tale om. Om ikke andet kan man diskutere, om billederne er ægte eller manipulerede. Men de skulle jo være gode nok…
Billedet af et damplokomotiv som i 1895 kørte ud gennem bagmuren på Montparnasse-banegården i Paris i tredie sals højde er da spektakulært, selvom de mange menneskelige deformiteter mok er de mest fascinerende. Eller tyrefægteren med et horn op gennem hagen og ud gennemhageloftet og munden for ikke at tale om forboldspilleren med skinnebenet stikkende sidelæns ud af strømpen. Flere tusinde notitser og udklip fra hele verden giver mange timers morsom og dramatisk underholdning.
Som med Guiness Worldrecord 2012 er her tale om underholdning for de nysgerrige, der hungrer efter oplysninger om verden og dens indretning og de yderste grænser for menneskelig formåen og verdens mangfoldighed. Og begge bøger udfylder deres mission.
Red. og oversættelse: Søren Lampe
256 sider
Udg.: Oktober 2012
5 glober
Birte Strandby