Verden år 2052: Klimaet er værre end nogensinde. Atmosfærens CO2-niveau er på 550 ppm. De vestlige regeringer fortsætter olieforbruget, og Olietrianglen, Norge, Danmark, Skotland arbejder på fastholde olieafhængigheden og holder sig ikke tilbage for at torturere klimaaktivister og dræbe klimaflygtninge. I 2045 er det blevet forbudt at ytre sig offentligt til fordel for klimasagen. Officielt er Norge stadigt et demokrati, selvom landet bestikker sine svageste til at stemme på den siddende regering. Kina er blevet et åbent og mere demokratisk samfund, men klimaproblemerne findes overalt.

På baggrund af dette fattige og desperate miljø indledes realityspillet 2052. Der er fem unge deltagere, en fra hver verdensdel, og de konkurrerer om en stor pengepræmie med livet som indsats.

De fem bliver plantet på en lille ø i det sydlige ishav. Her får de opgaver der skal løses i fællesskab og nogle mindre opgaver, som de kan hente individuelle points på. De skal tilbringe tre dage på øen, og hver dag skal de to deltagere med færrest points duellere. Taberen bliver samlet op på det skib der sejler rundt om øen.

Jonas er nordmand og repræsenterer Europa. Han fanger fra begyndelsen, at noget er galt. Han er en af taberne den første dag, men vinder noget overraskende tvekampen. Til gengæld finder han sig pludselig i en verden af forræderi og lumske bagtanker.

Temaet er ikke ganske ukendt, og vi kan finde både noget Matrix, noget Hunger Games, en snert 1984 og lidt Fagre nye verden, med den væsentlige forskel, at der ikke er en Big brother.

Det er en underholdende og spændende fortælling, og den moralske twist er ikke til at misforstå:

Flyrejser og privatbilisme forbydes, etbarnspolitik indføres i alle lande, satsningen på forskning i vedvarende energi øges.

Realityspillet 2052

Lars Mæhle

Oversat af Mai Odgaard Petersen og Mads Heinesen

313 sider

Vild Maskine

Udgivet: 18.01.2018

Birte Strandby