Tredje udgivelse om fugleinteresserede indenfor tre uger. Den 5. april udkom Harzen-sanger, hvor den mandlige hovedperson er dedikeret amatørornitolog, den 8. april udkom Mirakelfloden, hvor den ene forsker er ornitolog. Fælles for de to nævnte værker er desuden, at netop denne interesse er årsagen til mødet med henholdsvis den første forelskelse og skæbnen. Også i Ravnene er fuglelivet essentielt for mødet med kærligheden, og så fungerer fugleinteressen som redning og afledning fra et frygteligt familieliv.

Romanen har en omstændelig fortællestil, der langsomt inddrager læseren i miljøet, så man kan se skrotbunkerne, køkkenet og stenmuren og føle håbløsheden, der spreder sig fra faren – og fra farfaren, der byggede i en uendelighed på en mur, der aldrig blev færdig.
For hovedpersonens far er alting er en straf: Når læsset med den ellers udmærkede kartoffelhøst hælder og nogle kartofler ryger af, når læreren påtaler, at den yngste søn har svært ved at sidde stille i skolen, når moren laver en god lakseret, for hvem ved, hvad der er af giftige stoffer i fisken? Farens voksende bitterhed lukkes ud i små, ondskabsfulde doser og rammer den hårdt kæmpende hustru og de to sønner. Og da faren kommer på hospitalet, er det den ældste søn, Klas, der må tage over og være husfar og forkarl. Klas er 12 år og nyforelsket, men hverken forelskelsen eller fuglene eller et suicidalt forhold til indtagelse af svampe kan helt redde ham fra arven fra faren.

Som i Camilla Stockmarrs Udflytterne handler romanen om en mand, der går i stykker og om, hvad det gør ved hans søn.

Tomas Bannerhed

Oversat af Birgitte Steffen Nielsen
415 sider
Gyldendal
Udgivet: 19.03.2013