Her er direktørernes, inspektørernes, borgmestrenes, det hemmelige politis og officerernes gader. Magtens stille gader, hvor vinden, når den sender et stød, er bange. Og når den buldrer, brækker den hellere sine ribben end en gren.

Roman der i poetisk sprog maler billeder af livet under det rumænske diktatur. Trods det meget smukke og malende sprogbrug er det deprimerende læsning, der kan bruges til at minde os om, hvorfor demokratiet selv i vore dages lidt udvandede version altid er at foretrække for enhver centralisering af magt på få hænder.

I Herta Müllers betagende kompetente og metaforrige fortælling ser man tydeligt, hvordan et repressivt diktatur formår at kvase et folk så meget, at tilværelsen bliver næsten surrealistisk, som hun også beskriver det i Livsangst og ordsult.

De rumænske bønder spiser og drikker for meget, fordi de har for lidt, og de snakker for lidt, fordi de ved for meget.

Müller maler miljøer med mennesker – så skarpt og ondt, at man næsten ikke kan forstå, hvorfor og hvordan de overlever – dem der overlever. Blikkenslageren gør ikke.

Borgmesteren bestemmer, hvilke planter man må dyrke i sin have, skolelederen fortæller, hvordan man bruger aviser som toiletpapir, nu da velstanden giver enhver borger mulighed for altid at have en avis i hjemmet. Til gengæld er forsamlinger forbudt, og mødes man om digtoplæsning, kommer politiet og slår med knipler på de deltagende.

Romanens to hovedpersoner er Adina og Clara. Adina er mod Ceausescus styre, mens veninden Clara går i seng med Pavel fra det hemmelige politi.

Romanen er skrevet i 1994 men foregår i 1989 i diktaturets sidste dage, inden Ceausescu og hans hustru blev henrettet.

Interessant at diktatur kan fremavle litteratur i den klasse, men det finder man ligeledes hos den spanske forfatter Carmen Laforet, der lancerede ’Tremendismo’ (= sortsyn, karikerende fremstilling) i sin roman Nada fra 1944, ca. otte år efter, at Franco gjorde sig til diktator i Spanien.

Herta Müller

Oversat af Nanna Thirup
208 sider
Gyldendal
Udgivet: 20.08.2014 (2. udgave)