I den vestlige verden, hvor vi alle er rige, har vi alle adgang til de samme goder. Hvis de er billige nok. Masstige (mass + prestige) er det begreb, der dækker, at vi alle vil have luksus, men ikke vil betale for det. Når alt bliver hvermandseje og dermed uinteressant.
Eller som det også udtrykkes i bogen: Et Alvar Alto-bord minus de fem billige borde, der skal udskiftes i tidens løb = poesi. Hvis man derimod vender regnestykket – Fem billige borde minus Alvar Alto så er resultatet = en bunke træ. Essensen er, at hvis vi går væk fra at købe billige efterligninger, og i stedet vælger at investere – det vil sige køber den dyre model en eller få gange i livet fremfor de mange billige, så vil der være udsigt til mindre produktion, og brug-og-smid-væk-mentaliteten vil blive neddroslet, hvilket alt andet lige vil være bedre for miljøet og for os.
B & O er nævnt som en af de mere poetiske virksomheder, der gør sig bemærket ved ikke på noget tidspunkt at gå på kompromis med egne værdier i modsætning til de mange firmaer, der har givet efter netop for at kunne tilbyde discountvarer. Vejen frem er bedre udnyttelse af ressourcerne og en større indsats for at genbruge materialer.
Der er ingen tvivl om, at ægteparret Knutsen har ret i mange ting. Eksempelvis er brug-og-smid-væk-kulturen jævnt usmagelig, og dens mest synlige eftervirkning en bunke affald. Så måske er bogens råd en del af vejen til en mere miljøvenlig verden. Om så alle finder poesi i for eksempel et Alvar Alto-bord er jo en anden sag.
Helle Katholm Knutsen og Anders Knutsen
244 sider
Gyldendal Business
Trackbacks / Pingbacks