Tilegnet dem der sælger pot i USA og i særdeleshed dem der afsoner langvarige fængselsdomme for besiddelse af marihuana …

Marihuana er lovligt i Holland men ulovligt i Danmark undtagen på recept. Pothåndbogen er klart skrevet af en fortaler, ikke bare for medicinsk marihuana men også for fri hash og i hvert fald for, at hash ikke vurderes på linje med heroin og andre hårde stoffer.

Som det fremstilles, er indtagelse af hash nærmest en kultur, og bogen rummer masser af informationer om, hvordan det kan og bør indtages, hvad en bong og en chillum er, og hvornår man skal udvise forsigtighed.

Der er behov for en vejledning i at indtage pot, især for nybegyndere, for som forfatteren skriver:

… det meget koncentrerede marihuanaprodukter, man kan købe i dag, ligger milevidt fra det ligusterlignende stads, folk typisk røg på Woodstockfestivalen eller i gymnasiet midt i firserne …

Der er en kort gengivelse af hashens historie med nedslag i Dronning Victorias England samt Egypten, Indien og Mellemøsten, hvor det har været et vidundermiddel mod alt fra spedalskhed til dårlig dømmekraft.

Forfatteren gør meget ud af at understrege, at rusen er oplevelsesforstærkende og bør nydes med mad, film eller andet – og helst i godt selskab.

Efter de positive indslag kommer vi til advarslerne, og trods begejstringen for den styrede rus er der ganske mange ting at være opmærksom på. Basalt skal mindreårige, bilister og arbejdende kirurger holde sig fra det, og det kan heller ikke benægtes, at daglig brug kan skade hukommelsen og øge risikoen for sindslidelser – især hos teenagere. Til gengæld fører det ikke til brug af hårde stoffer, det medfører ikke risiko for kræft, og ved moderat brug er der heller ingen risiko for lunger og luftveje – og ifølge forfatteren kunne en legalisering af hashen indbringe rigtigt mange penge til statskassen.

Samlet set er Pothåndbogen en begejstret brugers forsøg på en objektiv vurdering af fordele og ulemper. Set udefra er der angiveligt fordele for nogle få og risiko for helbredsproblemer for flere. Men bogen er velskrevet, og det tjener forfatteren til ære, at han så omhyggeligt prøver at balancere bogen, der alligevel aldrig bliver helt objektiv.

Bogen er forresten smukt layoutet.

Kommentar til oversætteren/korrekturlæseren: ordet spaniol betragtes som gammeldags og/eller nedladende. Det korrekte ord er spanier.

Pothåndbogen

Din brugerguide

David Schmader

Oversat af Peter Carstens

195 sider

memoris

Udgivet: 2020

Birte Strandby

It has been noticed that the use of medical cannabis can lead to a paradoxical effects depending on the amount of delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) -like cannabinoids the preparation contain. Accordingly, some neurological disorders or symptoms (e.g. multiple sclerosis, seizures, epilepsy, headache) may be caused or exacerbated by the same treatment supposed to cure them. The current review presents an update of the neurological adverse effects resulting from the use of cannabis for medical purposes, highlighting the need to weigh the benefits and risks, when using cannabinoidbased treatments. (National Library of Medicine)