Alle uddannede blev dræbt. Alle med briller blev slået ihjel.

– Brillerne signalerede, at man var befængt med imperialistisk udformet viden…

I 1978 rejser en svenske delegation til Pol Pots Demokratiske Kampuchea. De begejstres over, hvad de røde khmerers revolution har gjort for landet. De ser fabrikker, skoler, sygehuse i et land der har været tæppebombet af amerikanerne og truet af Vietnam. De røde khmerer står for folkets demokrati. Først senere bliver det klart for verden, at en fjerdedel af befolkningen er blevet dræbt under indførelse og bevarelse af Pol Pots styre. At folkets demokrati er basalt undertrykkende, kollektivismen så grundlæggende, at det at gøre noget individualistisk er lig med forræderi mod folket og straffes med henrettelse.

Den svenske delegation så kun få signaler på vanviddet blandt de begejstrede mennesker, de mødte undervejs. De havde lov til at standse når som helst og tale med hvem de ville. Der var ifølge selv de cambodjanere, der viste rundt under besøgene meget lidt, der vakte mistænksomhed – en sulten pige, forsvindinger blandt omgivelserne, drab på en amerikansk journalist. Men stadigt bevaredes troen på, at det var folkets revolution og at regimet havde folkets støtte. Til svenskernes forsvar skal siges, at også andre europæiske delegationer havde været på den samme ’rundvisning’, herunder en dansk delegation, der dog senere stillede spørgsmålstegn ved, hvad de havde set.

Romanen er inddelt i 262 nummererede afsnit – historie, fakta, nogle få gisninger, der til sammen danner et billede af hvad der skete, og hvad svenskerne oplevede.

Sammenlignelig med en poetisk og nytænkende udgave af Solsjenitsyns En dag i Ivan Denisovitjs liv.

Forfatter: Peter Fröberg Idling

Oversat af Niels Lyngsø

266 sider

Forlag: Gyldendal

Udgivet: Oktober 2009