Med lov skal land bygges, for hvilken lov og hvilket land, når det kun er velbjergede, forstokkede ældre mænd, der kan bygge, og som derefter smider alle, der ikke mener det samme som dem selv, i fangehullet?

Hvem var Louis Pio? Var han en folkehelt eller en forræder? spørger Dan Jørgensen i socialdemokraternes værk om socialdemokrater ’De rejste sig trodsigt i vrimlen’.  Pio udgav Socialistiske Blade, samlede til fællesmøde for arbejderne på Nørrefælled i 1872 og sad i fængsel i tre år for det, hvorefter han forlod landet for at rejse til Amerika. Mange af de vakte arbejdere fandt, at det var et svigt, at han rejste, når han skulle have kæmpet, men Kristian Himmelstrup leverer en mere nuanceret vinkel.

Romanen begynder med indespærring. Pio sidder varetægtsfængslet for at have indkaldt til folkemøde. Han kæmper for arbejderne, der har 12 timer lange arbejdsdage til horribelt lave lønninger, der bød dem også at søge fattighjælp. Pio læser Karl Marx. Han møder ham endda senere i London, men Marx har ikke mulighed for at hjælpe danskeren og ønsker ham blot held og lykke med den videre kamp.

Pio bliver dømt til fem år i Vridsløselille for forbrydelse mod statsforfatningen, men egentligt for at gennemføre fællesmødet, uagtet der var både forsamlings- og ytringsfrihed i Danmark på det tidspunkt. Demokratiet blev som bekendt indført i 1849, men kun for ca. 15 % af befolkningen – rige, gamle mænd – og de blev bange, da Pio begyndte at tale om strejke og arbejderoprør.

Pio er tæt på at dø i fængslet. Det vil ikke se godt ud med en martyr, så derfor får hans veninde og medkæmper, Augusta, lov til at bringe ham mad. Senere er man nødt til at løslade ham før tid, for at han ikke skal dø, men helbredet bliver ikke rigtigt godt igen (og i Vridsløselille havde man dog fået installeret varme i cellerne).

Synsvinklen skifter mellem Pio der brænder for at gøre op med uretfærdigheden, og Augusta der brænder dels for Pio og dels for kvindesagen – som også har Pios støtte. Anna, der er journalist og skal skrive om Pios koloni i Amerika er den tredje fortæller sidst i romanen.

Det politiske klima i det lille land bliver stadigt mere presset, og Pio ender med sammen med andre socialister at tage imod den tilbudte rejse til Amerika. Her får han nye muligheder for at gøre store ting.

Pio er en mand der slås for sine ideer, og det har været nødvendigt. Der blev ikke givet ved dørene i 1872 i Danmark, og det begyndende Socialdemokrati var dengang det nærmeste man kom til den velfærd, vi nyder godt af i dag. Når man læser Himmelstrups roman, tænker man flere gange ‘Var det virkeligt så slemt?’.

Overordnet var det en spændende tid. ‘Das Kapital’ var blevet udgivet i 1867 og fik med held sat ord og begreber på tidens uretfærdighed. I Danmark huserede Georg Brandes, som Augusta møder. Men som mødet med Karl Marx skuffede Pio, så er Augustas møde med Brandes heller ikke radikalt udslagsgivende.

En inspirerende og bjergtagende fortælling om en undervurderet pioneer. 

Pio

Kristian Himmelstrup

482 sider

Forlaget Arabesk

Udgivet: 05.05.2022

Birte Strandby