Fantasyroman

Der er både noget irriterende og noget godt ved fantasyromaner. Det irriterende er, at de næsten alle er skåret efter nøjagtigt den sammen skabelon: Den unge hovedperson havner ved et tilfælde i et fantasyunivers, får mystiske nye kræfter – ofte magiske – og møder nogle tilsvarende store udfordringer/væsener, der så skal overvindes, hvorefter han/hun – det er næsten lige så ofte en kvindelig som en mandlig hovedperson – bliver leder/regent i den magiske verden.
Det gode ved fantasyromaner er til gengæld, at der skabes nye fantasyuniverser. Det er ikke altid, det svinger sig op til ligefrem at være fantastiske universer, men der bliver eksperimenteret med mange forskellige væsener: Zombier, vampyrer, trolde og især elvere har fået en forbløffende renæssance.

I Pigen fra Fenmarken er der flere nytænkte karakteristika ved paralleluniverset. Eksempelvis er der dinosaurer: Allosaurus, carnosaurus, saltasaurus, mens hovedpersonerne er en slags elvere men mere ligner storøjede marsmænd.
Ydermere er der her opfundet et særligt sprog, der på trykstreger og enkelte ord minder om spansk. Der medfølger en ordliste.

Hovedpersonerne der undervejs forvandles fra almindelige men meget begavede drenge til elvere, oplever i forvandlingen, at de bliver kønnere, stærkere og at deres sanser udvikles voldsomt. Karakteristika der i anden litteratur især tillægges vampyrer.

Hovedperson og jeg-fortæller er Lucas. Han, lillebroren og vennen Chris bliver forvandlet af en mystisk pige, der gemmer sig. I virkeligheden er hun en elver fra planeten Aiña. De tre drenge mærker tydelige forandringer: De bliver hurtigere og stærkere, hvilket er en klar fordel, når man har en allosaurus i hælene. Men de vil gerne tilbage til deres egne skikkelser og eget univers. For at opnå det, må de finde pigen der forvandlede dem, og det fører dem ud på en udfordringsmættet rejse.

Pigen fra Fenmarken

Mikkel Wendelboe

Aiñafablen 1. del
227 sider
Skriveforlaget
Udgivet: August 2014

Birte Strandby