Børne/ungdoms/voksenroman med mange moraler

Tom bor med sin familie, sin søster, sin fars kone nummer tre og sin travle direktørfar, det vil sige indtil faren får nervesammenbrud, og familien bliver splittet. Som et modtræk og for at gøre sin far rask, nedskriver Tom historien om eskimoen Mayak, der flytter ind med sin familie, slæder, jagtvåben og slædehunde. Mayak repræsenterer naturmennesket, og det er både oplivende, lidt ulækkert med hans stammes (iglulikker fra Melville Island) hang til at smøre sig ind i sæltran – og tankevækkende – som for eksempel igluikkernes syn på kvinder:

Kvinder snakker og snakker, ind imellem må man slå dem ligesom hundene, så laver de den te, som man ikke er nødt til at spytte ud.

Familien vænner sig hurtigt til det nye selskab og tilbringer sammen med dem en del tid i kælderen, hvor de i gruekedlen koger kød, som de senere spiser under stor moro.

Mayak og hans folk beriger omgivelserne med slædeture og sælsomme historier, og det viser sig, at Mayak har særlige evner i forhandlingssituationer – han kan bogstaveligt talt få eskimoen frem i enhver. Derimod giver det vanskeligheder i den hverdag, Toms familie tilhører: Butleren og kokken udvandrer, og Mayaks folk forårsager en del skandaler i det sociale liv.

Handling og fremdrift i bogen findes lignende i mange børne- og ungdomsbøger, men i kultur/natur-kampen og forhandlingerne om olien sidst i bogen, bemærker man stemmen fra 68’ernes protestgeneration:

Gøre forhandlingsvillig:

…bruger de tortur?

Nej, det bruger man ikke længere …man sætter dem i en flyvemaskine, flyver dem sydpå, forærer dem biler og villaer, og børnene får Anders And-blade og sådan noget som de vil have mere og mere af, og så bliver de svage og sælger deres land og deres olie…

Romanen er forsynet med opklarende sort/hvide stregtegninger, og så er historien forresten hysterisk morsom.

Franz Josef Degenhardt

Oversat af Poul Lyk Sørensen

96 sider

mellemgaard

Udgivet: 03.09.2012