Så er der gang Hindberg igen, og det er ikke blevet lettere at være hende, dels på grund af den truende juletid og dens urimelige krav til gaver og hygge og dels på grund af Hindbergs stadige længsel efter Morten Resen, som hun engang har desperatkrammet så meget, at det med lidt god vilje kan gå som fuldbyrdet samleje.

Ellers er det igen ordforrådet, der gør Hindberg speciel. I denne omgang præsenteres vi for begrebet Hindbergsnitte, og her er god inspiration, hvis man mangler udtryk for eksempelvis forplantningsorganerne.

Bogen er Hindbergs julekalender fra 2015, som den så ud på hendes velbesøgte blog, og det er mest en julekalender for folk der ikke rigtigt elsker julen. Som måske oven i købet får det dårligt at gaveindkøb, og komplekser af venner og familie der har overstået gaveindkøb i begyndelsen af december og er begyndt på julebagningen.

Mellem ynk og selvmedlidenhed over trængslerne, er der også socialrealistiske klip fra Hindbergs barndom, og man fået et beskedent indtryk af sønnen ‘Teen’, der mod alle odds lyder som en rolig og fornuftig teenager.

Der er mange tilløb til nærkontakt med interessante mænd, men trods en heftig udveksling af intime fotos pr. mail, er det så som så med udviklingen. Derimod udvikler juleaften sig fra det næsten vellykkede, til det surrealistiske for at ende med en tur på Herlev Sygehus, og Hindberg må konkludere – igen, at julen ikke er hendes fest. Det lyder tragisk, men er samtidigt koloreret med mange, mundrappe betragtninger om mænd, tilværelsens ironi – og overvægt, så man føler sig ret godt underholdt.

Jeanett Veronica Hindberg

P.S. trænger til risalamande (og adventsdiller)

130 sider

Turbine

Udgivet: 10.11.2016

Birte Strandby