Den dybeste modsigelse i vores tid, skrev sociologen Zygmunt Bauman, er ‘det gabende svælg mellem retten til selvbekræftelse og evnen til at kontrollere de sociale rammer, der gør en sådan selvbekræftelse mulig. Det er fra dette afgrundsdybe svælg, at de mest giftige spildprodukter udgår og besmitter det nutidige individs liv.’

Vi ved det godt, men det er ikke altid, vi vil have ulejligheden med at erkende det: vores handlinger og holdninger er ikke kun vores. De store techgiganter har længe overvåget os og indsamlet informationer om vores forbrugeradfærd, fundet vores svage punkter og ramt os der hvor vi var mest klar til at betale.

Zuboff går metodisk til værks. De første 200 sider af dette mammutværk er en udførlig beskrivelse af, hvordan først Facebook, siden Apple og andre techgiganter – efterfulgt af utallige teleselskaber har indsamlet alt om vores gøren og laden på nettet med henblik på at inddele os alle i segmenterede kundedatabaser til praktisk brug for enhver virksomhed eller myndighed med behov for at sælge os et produkt eller påvirke vores adfærdsmønster af andre årsager.

Indledningsvist får vi markedskapitalismens historie, hvordan behovet for gevinstmaksimering sparkede alle andre behov ud på sidelinjen, og hvordan samme intentioner øgede uligheden, skabte bevægelser som Occupy Wall Street og i øvrigt nød venlig politisk støtte, fordi Reagan, Thatcher (og Anders Fogh Rasmussen) også troede, at markedet var ufejlbarligt og offentlig indgriben en misforståelse. Erkendelsen af at det selvregulerende marked var en dybt destruktiv mekanisme der blandt andet producerede magtfulde monopoler nåede ret sent frem, og den er ikke trængt igennem alle vegne endnu.

Opsamling af data begyndte lidt tilfældigt, men det er længe siden, og der afleveres ikke længere et ‘like’ på Facebook eller foretages en søgning på Google uden registrering. Lovgiverne – og vi andre vel også – var længe om at opfatte truslen i overvågningen – Zuboff kalder summen af vores registrerede nethandlinger for ‘adfærdsoverskud’, og nu ved markedet mere om os, end vi selv gør. Selv om vi naturligvis har givet tilladelse, hver gang vi har undladt at gennemlæse relevant privatlivspolitik:

‘… en rimelig gennemlæsning af samtlige de privatlivspolitikker, man møder i løbet af et år, ville kræve 76 fulde arbejdsdage og koste nationen (USA, red.) 781 milliarder dollars i tabt arbejdsfortjeneste.’

Zuboff sammenligner den nye markedsform, instrumentarismen, med Stalins politik, totalitarismen. Der gik nogle årtier, inden omverdenen erkendte, at problemerne var større end løsningerne under stalinismen. På samme måde er vi med overvågningskapitalismen udsat for en bevægelse i markedet, som vi ikke har overblik over: ‘… vi er fanget i adfærdsmønstre, som vi hverken kan forstå eller kontrollere.’

Lovgivningen halter bagefter, og vi har allerede solgt både sjæl og hverdag, før vi helt har forstået omfang og betydning af salget.

Zuboffs bog bugner af eksempler. Et af de mere velkendte er Kinas brug af ‘kreditværdighed’ – et samlebegreb for den enkelte kinesers opførsel og handlinger, og noget der samtidigt berører den kinesiske borgers adgang til fælles goder. Sammenligningen med Orwells’ Big Brother i ‘1984’ og den altomfattende bevidsthed er uundgåelig: 

Overvågningskapitalismens antidemokratiske og antiegalitære damptromle lader sig bedst beskrive som et markedsbaseret kup fra oven.

Zuboff slutter sin bog med en opfordring til protest i samklang med Arendt og Orwell. Ifølge hende er menneskelig tillid – og dermed demokrati de våben, vi har til rådighed, og hun slutter med at håbe på en fælles indsats, et fælles oprør, der igen gør vores demokratier levedygtige og beslutningsstærke.

Overvågningskapitalismens nøgne kendsgerninger vækker nødvendigvis min indignation, fordi de krænker menneskers værdighed.

Overvågningskapitalismens tidsalder

Kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje

Shoshana Zuboff

Oversat af Jakob Levinsen

758 sider

Informations Forlag

Udgivet: 2023

Birte Strandby